Giver SUV-coupeen mening?

SPØRGSMÅL: Har det taget overhånd med antallet af nye karosserivarianter? Jeg mener – har vi overhovedet brug for alle de aparte modeller, som producenterne sprøjter ud for tiden?

  

Spørgsmålet har simret længe. I sidste uge var jeg i Østrig og prøve den nye Mercedes GLE Coupé (billederne) og den er netop et udtryk for den udvikling. En kombination af SUVen (der i sig selv er en kombination mellem stationcaren og den gammeldags 4X4) og coupeen. Altså en højbenet luksusfirehjulstrækker kombineret med sportsvognens faldende coupé-taglinje.

  
Men hvem fanden er det som har brug for en sportsvogn og en SUV på een gang? Er der ikke som at kombinere smoking med gummistøvler? Skulle man ikke købe en MX-5 og en Land Rover i stedet for? Så har man smoking til den fine lejlighed og gummistøvlerne til skovturen. BMW har med X6 bevist, at man kan lave en sporty SUV-coupé, og Mercedes GLE Coupé er lige så god. Men de kan ikke bøje naturlovene, og en høj bil bliver aldrig så sjov som en sportsvogn med lavt tyngdepunkt. Så mit spørgsmål er: Hvorfor? For jeg forstår grundlæggende set ikke helt modelsegmentet…

2 thoughts on “Giver SUV-coupeen mening?

  1. Jeg har længe undret mig over de der SUV biler og hvad det er der gør dem populære. Jeg har spurgt nogle købere og nogle fælles træk er at folk godt kan lide den høje køreposition som de føler giver overblik og gør at de føler sig mere sikker. Det at stige ind istedet for ned er nemmere for ældre og overvægtige mennesker, så mon ikke SUV er kommet for at blive i en del år fremover.
    At give en SUV coupe tag og lidt sportslige køreegenskaber er vel fordi folk egentlig godt vil have et smart sportslig udseende og rimelig køreegenskaber.
    Men, en SUV og Crossover bliver en kompromis, lidt ligesom helårsdæk, halvdårlig til det hele, men behageligt og nemt

  2. De giver i høj grad mening, med forbehold for hvad man finder meningsfyldt.
    De giver først og fremmest mening fordi de er forsvindende få mennesker som har brug for EB bil der kan noget ekstremt godt. Altså MX5 og Land Rover er verdensmestre i hvert deres segment. Men ingen af de 2 biler har jeg nogensinde lige akkurat manglet til en opgave. BMW X6 og Mercedes GLE er begge langt federe, langt mere brugbare og endnu vigtigere, mere blærede på den stadig tilstrækkeligt underspillede måde, end de 2 førnævnte biler. Og de kan rigtigt godt de opgaver man skal have løst dagligt: køre små og mellemlange ture ubesværet og lækkert. De kan parkere nemt med gadgets og evt. Op på høje kantsten. De har isofix og connectivity. Og så er det jo det helt store livsstilsudtryk med potentiale til vand- og skisport.
    Jeg ville meget hellere ha dem (nu hvor jeg ikke er i mine 20’ere længere) end de 2 enhjørninger, MX5 og Land Rover Defender.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s