UFV: Topløs Audi med fornuft

TEST: Audi har en lang tradition for at bygge uhyggeligt elegante og velfungerende biler, der desværre ofte er svøbt i en personlighed mere selvudslettende end ham den jødiske bankførstemand fra Matador, som vi alle har glemt navnet på. Det er biler der i jagten på at gøre alle glade, glemmer at gøre de få sådan RIGTIGT glade. Men ingen regel uden undtagelse, og A3 Cabriolet kan sammen med Allroad-modellerne, A5 og TT spille rollen som undtagelsen. 

 

For selv i farven hjemmeplejehvid ser den rimeligt godt ud – godt hjulpet af at være baseret på sedanudgaven af A3 istedet for hatchbacken. Med en 1,4 TSI motor på 150 HK er den vaks nok til at underholde. 0-100 km/t på 8,9 sekunder og en topfart på 222 km/t er godkendt. Motoren har tilmed COD-teknologien, der lader den frakoble 2 af de 4 cylindre ved lav motorbelastning, og det giver et opgivet forbrug på 20,4 km/l. Det er fornuft OG følelser på samme tid.

 

Den er altså godt skåret, vaks og økonomisk. Whats NOT to like? Vil den kritiske læser spørger? Faktisk ikke så meget. Selv listeprisen på 452.000 kr. synes rimelig.  


Den  sidste skepsis skovles væk under en aftentur med kurs mod ingenting. Taget nede og den lune sommerluft med dufte af nyslået græs og grillaften leger fransk visit i kabinen. Drive select systemet vippes fra comfort ned i dynamic, og den 7-trins DSG-gearkasse får sammen med speederresponsen onde øjne. Bilen går fra gentleman til sportslig gentleman, og jeg er underholdt. 

 

I sidste ende er jeg godt underholdt i selskab med A3 Cabriolet. Elegant, velkørende og med den personlighed, som jeg ofte savner i en Audi. Det er en af de bedre uger at kigge ud af vinduet på.

  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s