Når biler bliver guld værd

INVESTERING: Klassiske biler stiger eksplosivt i værdi i disse år. Jeg har kørt to hysterisk underholdende klassikere i jagten på investeringsbilen som både leverer økonomisk og emotionelt afkast til køberen.

Det her er grundlæggende set historien om en god forretning. Det er historien om en Ferrari GTB fra 1977. Købt i USA i 2012 til 27.000 dollars (dengang var kursen ca. 5 kr.) og i dag vurderet til +700.000 kr. Nuvel – efter afgift og transport løb prisen op i lidt over 200.000 kr., men investeringen er stadigvæk bedre end du finder det på Fondsbørsen i disse år.

En klassisk Ferrari er stort set ALTID en god investering. Men du skal finde dem der er billige lige nu, og det er straks sværrer. (PR-foto - ikke testbilen)

En klassisk Ferrari er stort set ALTID en god investering. Som denne 308 GTB. Men du skal finde dem der er billige lige nu, og det er straks sværrer. (PR-foto – ikke testbilen)

Hvor en aktie er en kold og klinisk investering (med mindre den er købt med hjertet i en fodboldklub – og så er den givetvis er en dårlig forretning), så er en klassisk bil meget mere end blot en investering. Den er følelser, passion og signalværdi. Hvornår har du sidst set en halvsur mand bag rattet på en klassisk bil? Nej vel. De er trillende glædesspredere i hænderne på de autentisk begejstrede ejere. Og jeg forstår. Lyden af en Ferrarimotor er svær at beskrive. På en gang hysterisk, vred og honningsødt spindende. På vej forbi de 100 km/t i andet gear, skriger V8eren lige bag kabinen på mere. Den flyver fra 2.000 til 7.000 o/min hurtigere end Berlusconi kan sige amnesti. Og det selvom bilen jeg er så heldig at sidde i er fra 1977. Gearstangen går mekanisk gennem den krombelagte skiftekulisse. Fem fremadgående gear og et bakgear. Bilen er fra dengang automobilingeniørkunst blev udført af håndværkere og ikke dataloger. Fra dengang en sportsvogns ydelse var bestemt af karburatorens indstilling og ikke af motorstyringssoftware. Det her er en drengedrøm i rød med en stejlende hingst på kølerhjelmen, og det er den gode forretning fra indledningen.

Klassisk Ferrari-mekanik kan være kostbar at holde kørende. Men en V8er er altid lettere end en V12. Særligt når de er Made in Italy.

Klassisk Ferrari-mekanik kan være kostbar at holde kørende. Men en V8er er altid lettere end en V12. Særligt når de er Made in Italy.

Apropos karburatorer så er denne Ferraris fire dobbelte webere ikke helt indstillet som de skal, så ved lave omdrejninger hoster den lidt i det. Men ved fuld hane går det så vældigt. Det er en af de ting man skal være opmærksom på, når man putter sparepengene i en klassisk bil. Det kan godt være at den emotionelt og helt fysisk giver en langt større tilfredsstillelse end papirinvesteringer, men den kræver også kærlighed. Den skal nusses om og holdes ved lige, og er man ikke den fødte mekaniker, så bør enhver investeringsjagten starte med at finde en troværdig mekaniker, som du tør overlade bilens vedligeholdelse til. En klassisk Ferrari skal nemlig forbi værkstedet markant oftere end en moderne dieselfodret Golf. Ikke fordi den nødvendigvis går i stykker hele tiden, men fordi serviceintervallerne på italiensk automekanik fra 1970erne bare er markant kortere end på en moderne bil. Karburatorer skal justeres, olie skal skiftes og den gamle teknik skal ses efter i sømmene. Så det er i lige så høj grad en livsstil som en investering, at gå ombord i markedet for klassiske biler.

Sommeren har rigtigt fat i Danmark. Men en regnbyge har fundet Ferrarien. Viskerne går lidt trægt. ”Italiensk teknik” – smiler ejeren. Men den holder fast i vejgrebet, og selvom den 2,9 liters V8er blot yder 275 hk – det samme som en moderne Seat Leon Cupra, så opleves den hurtig og intens. En af forklaringerne er vægten. Den vejer kun lidt over 1.000 kg – altså cirka det samme som en Volkswagen Polo. Med sin centermotor og relativt brede bagdæk leverer den kræfterne kontant ned i den støvrengsvåde asfalt, og sætter fra som en tyrekalv skudt i kuglerne med et luftgevær.

Kabinen har patina men der er noget udefinerbart tjekket over klassisk analog 70er-teknik

Kabinen har patina men der er noget udefinerbart tjekket over klassisk analog 70er-teknik

308 GTBeren fra 1977 er en af de Ferrarier, som længe har været prissat lavt. Måske også for lavt. Men sportsvogne og potentielle klassikere går gennem fire teoretiske faser af deres liv, og det er i overgangen fra tredje til fjerde fase, at de bliver interessante igen. Nye biler høre hjemme i fase et, hvor alle finder dem attraktive. Fase to er nyere brugte biler. Her finder vi de 3-5 år gamle sportsvogne, som stort set præsterer som moderne sportsvogne og ligner de nye biler, men som kun koster det halve af de nye. Fase tre er den kedelige fase. Her taler vi om 10-20 år gamle biler, som lugter af nærigrøv, dårlig stil og en verden af i går. Det er her Brian-segmentet kan være med, og her bilerne er absolut billigst. De interessante biler er så dem, der kravler ud af fase tre og ind i fase fire, hvor de begynder at stige i pris og blive værdsat som klassikere – uden i fase tre at være udsat for et massivt misbrug af den nådeløse slags uden glidecreme. Det er det skridt den testede 308 GTB har taget. For få år siden var den i fase tre, hvor den lugtede af senhalvfjerdser nostalgi, og bedst blev husket som Tom Sellecks bil i tv-serien Magnum. Men i takt med at Tom Sellecks overskæg-stil er krøbet på mode igen, så er 308eren fulgt med, og den er ikke den eneste.

Forklaringen på prisstigningerne på klassiske biler er mange. For det første har finanskrisen lagt et låg på investeringslysten, og det har betydet en flad og faldende prisudvikling. Men i takt med at krisen er overstået og finansmarkederne stadigvæk ikke rigtigt byder sig til med attraktive afkastrater, så finder pengene andre steder hen. Ejendomsmarkedet i især de store byer i Europa er rødglødende, og prisen på antikviteter og smykker er også for opadgående. Her skriver klassiske biler sig ind i rækken af investeringer, som giver et højt afkast og som kan kombineres med mange mænds automobiledrengedrømme. Især det sidste forklarer hvorfor nogle biler kravler fra fase tre til fase fire. For det passer som oftest med, at de tager springet omkring samtidigt med, at dem der drømte om bilen som 12-årig fylder 40 år – og har luft i privatøkonomien til et klassisk bil-eventyr. Ferrarien er 33 år gammel, og passer meget godt ind i det regnestykke.

Nu lyder ”italiensk superbil fra 1970erne” som en investering med en risikoprofil som græske statsobligationer. Men ser man sig for, så er det ikke så slemt. Hvor en af de andre værdihøjdespringere Ferrari Testarossa har en svært kompliceret V12 motor, så er GTBens motor dybest set to firecylindrede Fiatmotorer der er sat sammen i et V. Det betyder, at mange af reservedelene ikke er voldsomt dyre. De dyreste og mest sårbare dele er i virkeligheden karosseridele. De er stort set umulige at finde originale, og uoriginale passer ikke altid så perfekt, som man kunne ønske. Men der findes andre gode klassikerbud, som ikke er lavet i Italien.

Den lille Elan er langt simplere end Ferrarien. Både at holde kørende og køre. Den er også mere underholdende på en snæver snoget vej, men den får aldrig italienerens prestige - og dermed fede prisstigninger.

Den lille Elan er langt simplere end Ferrarien. Både at holde kørende og køre. Den er også mere underholdende på en snæver snoget vej, men den får aldrig italienerens prestige – og dermed fede prisstigninger.

Den anden bil til denne lille hverdagsmorgen rendavouz er en Lotus Elan fra 1967. Mens Ferrarien står relativt original og uberørt, så er Elan’en totalrestaureret og opgraderet til klassisk race. Mens italieneren har patina, så står Elanen pænere end da den forlod fabrikken i Norwich for små 50 år siden. Mekanisk er den også skarpere. Jeg skyder den af på et stykke fynsk motorvej. Den rammer motorvejsfart hurtigere end en ny GTI. Motoren er en racertunet Ford Escort-motor fra 60erne. En sårbar sag, men i kampform som i dag sprøjter den lille 1,6er ca. 150 hk igennem den 4-trins gearkasse. Elanen er ikke meget større end en kummefryser, og med en kampvægt på omtrent 600 kg, giver det et vægt- til kraftforhold på 4 kg pr. hk. Ejeren nikker begejstret fra passagersædet. Opfatter det som et: ”fyr den af”. Kan ikke høre ham for blandingen af vindstøj og motorlarm. En sær blanding der gør mænd til drenge, og sender fornuften på bænken. Har svært ved at forstå, at den er små 50 år gammel. Den føles uhyggeligt stram og veloplagt. Kun de gavmildt uddelte landsbybump som Fåborg Kommune har gjort til et speciale, gør livet surt for den sænkede Elan. Lister over dem i dræbersneglstempo. Som Ferrarien har Elanen taget en klatretur op ad prisstigen. Ejeren købte den i år 2001 for en brugt Toyota Carina E – lad os prissætte den til ca. 80.000 kr. I dag står en tilsvarende raceoptimeret Lotus Elan til salg på det store tyske brugtbilswebsite mobile.de til 105.000 Euro.

Sådan ser en kabine ud i en herrevogn fra 60erne. Et fladt instrumentbord med urene monteret i samme plane overflade. Det er høj klasse.

Sådan ser en kabine ud i en herrevogn fra 60erne. Et fladt instrumentbord med urene monteret i samme plane overflade. Det er høj klasse i denne Lotus Elan.

På vej tager drømmepensionsopsparingen form i mit hoved. En Lotus Esprit fra 1970’erne er en god start. En Ferrari 348TS har heller ikke rigtigt taget det store spring op ad prisstigen endnu. Til december stopper Land Rover angiveligt produktionen af den klassiske Land Rover Defender, der ikke har ændret sig meget i de 67 år den har været i produktion. En velholdt Series III fra 1970erne kan samles op for ca. 50.000 kr., og den vil helt sikkert blive mere værd. Tænker også at en velholdt Mercedes S-Klasse fra startfirserne har potentiale. Eller en original og velholdt Toyota MR2 fra 1986. Mulighederne er mange og findes i alle prisklasser.

Det er sjældent at passion og drømme går hånd i hånd med den gode investering. Men som markedet for klassiske biler udvikler sig for tiden, så er det tilfældet. Der kommer helt sikkert nedture igen. Men finder du bilerne i fase tre, og har dem opmagasineret under tørre og sikre forhold, så spiser de jo ikke brød. Og er du i markedet med et langsigtet perspektiv, kan din drømmebil samtidigt vise sig at være en guldrandet forretning. Men køb ikke udelukkende for investeringens skyld. Du skal ville de gamle biler. Og gå altid efter biler i god stand. En renovering bliver ALTID dyrere end budgetteret, og det kræver uhyggeligt meget kærlighed at holde hele vejen hjem. Et faktum som de mange halvrestaurerede biler på markedet vidner om. Og så tilbage til listen. Måske en velholdt BMW 635 fra startfirserne kunne blive penge værd? Eller en Nissan 300ZX…

 

Kom godt i gang

Vi har spurgt to bilaficionados med hang til klassiske biler om at komme med 5 bud på kommende klassikere med investeringspotentiale, og en kort kvalificeret begrundelse.
Christian Grau, livstilsekspert, motorredaktør på Euroman og vært på tv-programmet ”Vi Elsker Biler”:
Den legendariske

Ferrari 550 Maranello. Fordi alle 12-cylinderede Ferraribliver klassikere, og lige nu er 550’eren nok i sin mindst værdsatte fase, så du kan købe den “billigt” og vente på at den stiger i løbet af ti år.

Den overkommelige

BMW E30 Cabriolet. Åben køreglæde og germansk firserdesign, som så småt er ved at finde sin nostalgiske charme frem. Kunsten er at finde en, der pæn og original.

Den anvendelige

Mercedes W124 Cabriolet. Få mestrer kunsten at bygge en firepersoners cabriolet som Mercedes. W124 er blandt de heldigste og en sikker investering, hvis du finder en god bil.

Trackday-raceren

Alfa Romeo 4C. Kompromisløs teknik og lave produktionstal lover godt for Alfa 4Cs potentiale som klassiker. Køb den uden afgift og brug den til trackdays indtil afgiften er blevet lidt mere lempelig.

Den eksklusive

Porsche 991 GT3 RS. Det er ikke nemt at få lov at købe den nye RS’er, men er du heldig har du en sikker investering, takket være lave produktionstal og en fantastisk historie. Givetvis den sidste GT’3’er med sugemotor.
Chritian Frost, bilskribent med fortid som skribent på Bilmagasinet, redaktør for Sportcar og med nuværende titel af chefredaktør på Bilekspressen:
Den billige

Peugeot 205 GTi. Alle 80’er GTI’er kommer til at stige i værdi, hvis du kan finde en, i original stand. Det var bilen, du lovede dig selv, men aldrig fik. Nu har du råd, og så skal den være sådan som du huskede den. Nemme at holde kørende, få heste, men lav vægt.

Den uopdagede

Porsche 911 996. 911’eren som ingen elsker lige nu, men bare rolig, det kommer de til. GT3’erne er allerede på himmelflugt. Find en Carrera 4S, den vil stige i værdi de kommende år…

Sjældenheden

BMW M3. M-modellerne er gået turbovejen og M GmbH laver ikke selv deres motorer mere, så det er slutningen på en æra. Gode eksemplarer vil blive eftertragtede de kommende år.

TV-stjernen

Mercedes SL. Også kaldet ’Bobby Ewing-modellen’, og den er som penge i banken. Gå efter en Europa-model, 500 SL eller 280 SL, original helt ned til alufælgene, kør den hver sommer og se den stige i værdi støt og roligt…

Sidste i rækken

Ferrari F12 Berlinetta. Okay, så er vi oppe i de store penge, men tænk over det engang. Det her er den sidste GT fra Ferrari med V12 uden turbo eller hybrid, så om 20 år, vil du ærge dig over, du ikke købte en. Ellers så kig efter en 360 Modena med manuelt gear. Husk det med manuelt gear, for det er de mest sjældne…

LÆS DENNE HISTORIE OG EN RÆKKE ANDRE HISTORIER OM PRESTIGEBILER I BERLINGSKE BUSINESS MAGASIN #7 – SEPTEMBER 2015, HVOR JEG HAR BEGÅET ET HELT TILLÆG OM PRESTIGEBILER

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s