Volvos panikbil

HISTORIEBØGERNE: I Gøteborg ligger Volvos globale nervecenter, og jeg havde i ugens løs fornøjelsen af at prøve den nye Volvo XC90 T8 plug-in hybrid på svenskernes testanlæg ved fabrikken. Men det var en anden el-motoriseret Volvo, der efterlod det dybeste indtryk.

Den er fræk ikke? Tegnet med en lineal (som alle 70er Volvoer) var det her Volvos paniksvar på Oliekrisen.

Den er fræk ikke? Tegnet med en lineal (som alle 70er Volvoer) var det her Volvos paniksvar på Oliekrisen.

Det var en lille postmand Per rød el-bil, de havde hevet af stalden for at fejre deres bedrifter med el-motorisering. Den er fra 1976 og var Volvos svar på oliekrisen. For da oliekrisen slog benene væk under Vesten i 1973 lød de dystreste udsigter, at vi blot havde olie til et par år tilbage. OG hvad skulle en bilfabrik som Volvo så leve af? Til al held havde svenskerne atomkræft, så de ville ikke gå ned på strøm. Dermed lå svaret ligefor: Volvo skulle lave elbiler. I 1974 blev projektet sat i værk og i 1976 stod Volvos første el-bil klar.

Køn er den ikke, men den havde plads til fire og var fri for den ubehagelige afhængighed af lunefulde arabere og deres olie.

Køn er den ikke, men den havde plads til fire og var fri for den ubehagelige afhængighed af lunefulde arabere og deres olie.

Den vejede 1.000 kg og havde plads til fire voksne. Nuvel – den var mindre statslig end 240-serien som Volvo på det tidspunkt havde stor succes med. Men den var uafhængig af arabisk olie. Batterierne vejede alene 300 kg, topfarten var 70 km/t mens den optimale marchhastighed var 50 km/t. Ved den fart kunne den køre i to timer. Så det var ikke umiddelbart en fuldgod erstatning for bilen med forbrændingsmotor. For at underdrive det åbenlyse. Men Volvo var i gang.

Interiøret er mildest talt rudimentært, men ingeniørerne havde også blot to år til at få bilen på hjul.

Interiøret er mildest talt rudimentært, men ingeniørerne havde også blot to år til at få bilen på hjul.

Til vores held gik oliekrisen i sig selv igen, og Volvo kunne fortsætte med at leverer nye biler med forbrændingsmotorer. Forestil jer en verden der ikke havde oplevet den velsignede lyd af Volvos 5-cylindrede rækkemotor? Eller legendariske designs som Volvo 740 og 850.

Ingen Volvo uden en kofanger der matcher Bubbas underlæbe fra Forrest Gump.

Ingen Volvo uden en kofanger der matcher Bubbas underlæbe fra Forrest Gump.

Volvo fortsatte dog ufortrødent deres fiflerier med el-biler, og i 2010 kom deres første trafikmodne el-bil i form af en modificeret C30. Nyeste skud på stammen er Volvo XC90 T8 plug-in hybrid, der nyder godt af Volvos erfaringer med el-motorisering. Men det hele startede altså med denne her panikreaktion på Oliekrisen fra 1976.

One thought on “Volvos panikbil

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s