NEJ! Ikke også Pininfarina

KLUMME: Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Pininfarina er som det sidste store selvstændige italienske designhus blevet solgt. Køberen er Mahindra. Indisk producent af halvkiksede kopiprodukter og billige scootere.

Mahindra TUV 300 ligner et halvkikset og letbenet forsøg på at lave en indisk Jeep Grand Cherokee.

Mahindra TUV 300 ligner et halvkikset og letbenet forsøg på at lave en indisk Jeep Grand Cherokee.

Hælder mest til at finde snotkluden frem og siger et vemodigt farvel til endnu en historisk kæmpe. For ærligt talt. Hvad ved indere om godt design? Et hurtigt kig på Mahindras bagkatalog giver svaret: Ikke synderligt meget.

Men så kommer jeg til at tænke på, hvad indiske TATA industries har gjort for Jaguar Land Rover, efter de købte den nødlidende britiske prestigebilsproducent. Englænderne har aldrig haft det bedre, end under indisk ejerskab.

Men hvorfor overhovedet vemod? Fordi italiensk bildesign er i sin helt egen liga. På min umiddelbare liste over verdens smukkeste biler, vil langt de fleste være født på et italiensk skrivebord hos enten Giugiaro, Bertone eller Pininfarina. Designhuse og nicheproducenter, der har gjort bildesing til så meget mere, end bare at holde passagerne tørre og give mekanikken en overfrakke på.

Typisk eksempel på et Pininfarinadesign i grænselandet mellem kunst og industriprodukt. En åben Ferrari 400 Superamerica fra 1962.

Typisk eksempel på et Pininfarinadesign i grænselandet mellem kunst og industriprodukt. En åben Ferrari 400 Superamerica fra 1962.

En anden af mine Pininfarinadesignede favoritferrarier er 365 GT Daytona som nedenfor. En bil fra 1970erne, der længe har været anset som dårlig smag. Men de seneste år har den fået en genoprejsning, med priser der er eksploderet.

Daytona med typebetegnelsen 365 GTB er i min bog en de fedeste V12 sportsvogne Ferrari nogensinde har lavet. Tegnet af Pininfarina - naturligvis...

Daytona med typebetegnelsen 365 GTB er i min bog en de fedeste V12 sportsvogne Ferrari nogensinde har lavet. Tegnet af Pininfarina – naturligvis…

Og når vi er ved hvad der er blevet betragtet som halvdårlig smag, så en af mine andre favoritferrarier. Ferrari Testarossa, der i 1980erne udgjorde Ferraris ultimative V12-motoriserede topmodel.

Ferrari Testarossa blev præsenteret i 1984 på biludstillingen i Paris. Den er så cool at jeg næsten fryser bare ved at se billedet. Igen et pletskud fra Pininfarina.

Ferrari Testarossa blev præsenteret i 1984 på biludstillingen i Paris. Den er så cool at jeg næsten fryser bare ved at se billedet. Igen et pletskud fra Pininfarina.

Jeg kunne blive ved med at hylde Pininfarina og begræde deres farvel til det historiske italienske ejerskab. Men på den anden side, så får de lidt at rive i hos Mahindra. For guderne skal vide, at deres biler, traktorer og scooters trænger til en visuel overhaling. De ligner mestendels køretøjer tegnet af farveblinde chimpanser. Dimensioner, detaljer og skalering: ALT er galt.

Mahindra har ikke formået at forpurre den licensproducerede Jeep der hos inderne hedder Thah. Men derfra er det gået ned ad bakke.

Mahindra har ikke formået at forpurre den licensproducerede Jeep Wrangler der hos inderne hedder Thah. Men derfra er det gået ned ad bakke.


Mahindra Scorpio er basis for både en SUV og Pick-up, men den ligner en uhellig automobil udgave af Nigel Mansell, med et kølergitter der ligner moderen af alle overskæg. Høj, kluntet og overtegnet. Bvaddrrrr...

Mahindra Scorpio er basis for både en SUV og Pick-up, men den ligner en uhellig automobil udgave af Nigel Mansell, med et kølergitter der ligner moderen af alle overskæg. Høj, kluntet og overtegnet. Bvaddrrrr…


Var det noget med en Yamaha 4-gear efter den store V-Max overhaling? Nej vel. Endnu et plastikmirakel fra Mahindras hånd...

Var det noget med en Yamaha 4-gear efter den store V-Max overhaling? Nej vel. Endnu et plastikmirakel fra Mahindras hånd…

Rædselskabinettet strækker sig over både lastbiler og traktorer. Mahindra laver også fly og rigtigt gættet, de er heller ikke videre yndige…

Det er Pininfarinas håb. Måske inderne i virkeligheden har selverkendelse nok, til at vide, at de ved lige så lidt om design som velstegt oksekød. Pininfarina får i hvertfald hænderne fulde, hvis de skal rette op på Mahindras farveblinde husdesigneres morads.

Har Mahindra bare lært en smule af kollegaerne fra Tata, så vil de vide, at man kommer længst ved at motivere og investere lokalt, og lade opkøbte virksomheder fortsætte med at gøre, hvad de er bedst til. Så lad os håbe på en ny storhedstid for Pininfarina. En storhedstid der bliver lige så flot som den Jaguar Land Rover lader til at have taget hul på. En fremtid med et stærkt italiensk Pininfarina – stadigvæk med base i Torino. Hvis vi samtidigt får rettet op på Mahindras visuelle udtryk, inden inderne utvivlsomt vil forsøge sig med at erobre Europa, så kan opkøbet gå hen og blive en succes for både Pininfarina, Mahindra og bilæstetikere som jeg verden over. Så i stedet for at græde har jeg besluttet mig at grine et skævt smil og glæde mig til nye visuelle genistreger fra Pininfarina.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s