Min drømmeferrari tegnet af Pininfarina

DRØMMEGARAGEN: Pininfarinas salg til Mahindra fik mig til at tænke på, hvilken Pininfarinadesignet Ferrari, jeg helst ville have. Et svært dilemma, der da er sindsygt mange vanvittigt forførende biler at vælge imellem. Men jeg kan ikke komme udenom Ferrari 365GTB – bedre kendt som Daytona.

Daytona med typebetegnelsen 365 GTB er i min bog en de fedeste V12 sportsvogne Ferrari nogensinde har lavet. Tegnet af Pininfarina - naturligvis...

Daytona med typebetegnelsen 365 GTB er i min bog en de fedeste V12 sportsvogne Ferrari nogensinde har lavet. Tegnet af Pininfarina – naturligvis…

Hvorfor Daytona? Ser den ikke lidt 1970’er kitschet ud? Se på billederne, og det bliver et: Mest nej. Det gjorde den måske for et par år siden. Men nu er jeg fuldstændigt blæst bagover.

Få biler ser godt ud i gul, men jeg er tilbøjelig til at mene, at en Daytona står smukkest i en hidsig 70'er-gul nuance som her.

Få biler ser godt ud i gul, men jeg er tilbøjelig til at mene, at en Daytona står smukkest i en hidsig 70’er-gul nuance som her.

Den blev produceret fra 1968 til 1973 i 1.284 enheder, og den holdt i en årerække rekorden som verdens hurtigste produktionsbil med en topfart på 280 km. Den svimlende hastighed kunne den takke sin 4,4 liters V12 motor for, der med sine seks hårdtarbejdende weberkaburatorer sprøjtede 357 hk ned i de brede bagdæk. Den blev bygget som en gadebil, men fik en flot racerkarriere, hvor flere private teams benyttede den helt frem til 1979.

Den kostede ca. 90.000 kr. uden afgift, da den blev lanceret i 1968. I dag koster velholdte eksemklare mellem 2 og 2,5 mio. kr. uden afgift, mens du kan være heldig og finde et restaureringsprojekt til 800.000 kr.

Proportionerne er HELT rigtige. Laaaang næse, tilbagestrøget kabine og lille hæk. Den er for 1970'er bildesgin hvad ABBA var for årtiets popscene. Urørlig...

Proportionerne er HELT rigtige. Laaaang næse, tilbagestrøget kabine og lille hæk. Den er for 1970’er bildesgin hvad ABBA var for årtiets popscene. Urørlig…

0-100 km/t blev ekspederet på 5,7 sekunder, og selvom det er det samme som en moderne Golf GTI, så garanterer jeg for, at der er mere drama over øvelsen i en italiensk V12 superbil fra 1970’erne end i en kønsløs moderne GTI. Kampvægten lød på 1.197 kg. Det er næsten et halvt ton mindre end f.eks. en Ferrari 550 Maranello – Ferraris V12 GT-bil fra sluthalvfemserne.

Power, drama og et design så formfuldent at jeg ikke kn sætte en finger på et svagt punkt. Er Daytona min drømmeferrari? Ja, det tror jeg faktisk den er.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s