Aston Martins vilde planer

FREMTIDEN Aston Martin har været James Bonds firmabil i over 50 år. I den periode har firmaet været oppe, nede, oppe og nede igen. De seneste år har de set lidt trætte ud. Bilerne har dybest set været facelifts af facelifts af et fabelagtigt smukt men også tyndslidt Henrik Fisker design. Men ser vi på Aston Martins planer for de kommende år, så blæser der nye vinde over det britiske adelsmærke. Ingen bil illustrerer det tydeligere end James Bonds nye firmabil DB10, der var på lynvisit i København i dagene mellem jul og nytår.

En af de smukkeste Aston Martins nogensinde. En ud af 19 DB4 i Zagato habit, og den eneste i dansk eje.

En af de smukkeste Aston Martins nogensinde. En ud af 19 DB4 i Zagato habit, og den eneste i dansk eje.

Det var Aston Martin Copenhagen, der havde inviteret til et lille eksklusivt event på Toldboden ved Kastellet i København. Her gennemgik Jacob Nellemann, direktør for Nellemann Holding A/S og dermed direktør i koncernen der står for importen af Aston Martin til Danmark, hvilke planer Aston Martin går og fifler med i det engelske. Og var den udstillede DB10 ikke nok til at få den bilinteresserede fagnørd til stå ret, så var menuen for de kommende år i Aston Martin regi det.

James Bonds firmabil hedder fortiden DB10. Den er kun fremstillet i 10 eksemklar og eet af dem var på lynvisit i København.

James Bonds firmabil hedder for tiden DB10. Den er kun fremstillet i 10 eksemklar og eet af dem var på lynvisit i København.

På Geneve Motorshow i marts viser Aston Martin for første gang Aston Martin DB11, der afløser DB9 og dermed indvarsler en ny V12 epoke hos Aston Martin. Motoren er baseret på Aston Martins egen V12’er, men Mercedes performanceafdeling AMG har været indover overhalingen af motoren, og det lover fantastisk for fremtiden. AMG leverer derudover en del af softwaren til den nye superbil, og med AMG SLS og AMG GTS in mente, borger det for vildskab kombineret med tysk grundighed. Tilsæt det en klassisk britisk tweedhabit, og bondskurkene kan allerede nu begynde at frygte den storslåede biljagt, der med garanti vil være i den næste James Bond film. Visuelt skal vi forvente at DB11 bliver en blanding af DB10 fra James Bond filmen og konceptbilen DBX, som Aston Martin viste i Geneve i marts 2015.

Bagenden af DB10 er i min optik markant mere vellykket end fronten. Her er den skudt på Toldboden i København.

Bagenden af DB10 er i min optik markant mere vellykket end fronten. Her er den skudt på Toldboden i København.

Det er med en vis spænding jeg ser frem til mødet med DB11 når jeg besøger Geneve, for jeg er ikke blæst bagover af DB10s design. Den virker lidt for nøgen og ufærdig. Lygterne er for smalle og kønsløse, og kun bagenden sidder lige i skabet, med sit korte udhæng og dramatiske afgangsrør. I min optik mangler DB11 det Henrik Fiskers’ke raffinement, som har præget alle Aston Martins siden danskerede huserede i deres designstudie. Men okay – DB10 var og er først og fremmest en PR-mæssig filmrekvisit. Så skal vi gætte på, at englænderne rammer den mere rent med DB11.

I 2018 lancerer Aston Martin en SUV-Coupe, og hvorfor ikke? Jeg er ikke begejstret for ideen, da jeg finder modeltypen grovkornet og dum. Men kan englænderne lave penge på det projekt, vil det gøre deres rendyrkede sportsvogne endnu bedre. Så vil jeg elske den, som jeg har lært at elske Porsche Cayenne.

I 2018 lancerer Aston Martin en SUV-Coupeen DBX.

I 2018 lancerer Aston Martin en SUV-Coupe, og hvorfor ikke? Jeg er ikke begejstret for konceptet, da jeg finder modeltypen grovkornet og dum. Men kan englænderne lave penge på det projekt, vil det gøre deres rendyrkede sportsvogne endnu bedre. Så vil jeg lære at elske den, som jeg har lært at elske Porsche Cayenne.

Hvad englænderne ellers har i godteposen, står ikke helt klart. Men flirten med Formel 1 synes heller ikke helt ubegrundet, da Jacob Nellemann tørt kommenterede, at der sjældent er røg uden også en smule ild. Ellers er budskabet helt overordnet set, at der de næste seks år vil blive lanceret seks nye Aston Martin modeller. Med DB11 i 2016 og DBX i 2018, gætter jeg på en ny Rapide, en ny Vantage og eventuelt en fuldfed SUV.

James Bonds første firmabil DB5 fra 1964 filmen Goldfinger var også udstillet på Toldboden.

James Bonds første firmabil DB5 fra 1964 filmen Goldfinger var også udstillet på Toldboden.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s