TEST: DS 5 – et spændende fransk angreb på Audi A4

UDENFORVINDUET er testformatet, hvor du får min mening om en given bilmodel. Kort, kontant og råt for usødet. Her er det DS 5, der kombinerer traditionelle franske dyder om avantgarde bilkonstruktion med luksus og visuelle lækkerier.

Stjerner: 3 ud af 6

Hovedkonkurrenter: Audi A4, Mercedes C-Klasse, Jaguar XE og Volkswagen Passat

Beskrivelse: DS Automobiles har droppet fornavnet Citroën, og mærket er sprunget ud med ambitioner om at slås med de tyske prestigemærker som BMW, Audi og Mercedes på egen hånd. Men med teknologi fra PSA-gruppens (Citroën og Peugeots moderselskab) hylder. Topmodellen i DS-modelprogrammet er den testede DS 5. Den er blevet faceliftet i 2015, og det har betydet opdaterede motorer, der lever op til EURO 6 normen, et nyt frontdesign og opdateret infotainmentsystem. Motorprogrammet består fortsat af en 1,6 liters benzinturbomotor, der nu yder 165 HK og så to dieselmotorer på henholdsvis 120 HK og 180 HK. Topmodellen hedder Hybrid 4 og er en hybrid med 163 dieselheste på forakslen og en el-motor med 37 HK på bagakslen. Det giver ekstra power og vejgreb. Men den er hæmmet af en uduelig gearkasse med en elektrisk kobling, der gør bilkørsel til en forteelse ikke ulig headbanging i superslowmotion.

DS 5 har fået helt ny front, og det er noget af et kromsmil, der diskes op med. Men det er charmerende og virker på den modtagelige.

DS 5 har fået helt ny front, og det er noget af et kromsmil, der diskes op med. Men det er charmerende og virker på den modtagelige. Testbilen er i topudstyrsniveauet Style.

Grundkonstruktionen er fra 2011, og derfor opleves DS 5 ikke helt så raffineret som f.eks. den nye Audi A4. Men spørgsmålet er også, om den skal konkurrere direkte med tyskerne på deres traditionelle hjemmebane, for DS 5 kan noget andet end tyskerne. Den leverer en unik indpakning og visuel måde at tænke prestigebil på, og det er dens styrke og dens hjemmebane. For mens klassiske prestigebiler har prioriteret præstationer og køredynamik, så står form over funktion i det franske DS-luksusunivers. Det oplever man straks man sidder i kabinen. Det store analoge ur, de lækre materialer, den let hævede siddeposition og knappernes placering. Jeg har sjældent følt mig så visuelt forkælet. Hvis de tyske bilers indretning minder om en almindelig dagligvareforretning, så er DS 5 som en lille specialbutik, hvor tingene måske ikke står, hvor man forventer, men hvor man føler sig mere forkælet og i centrum.

Ds 5 er hverken hatchback eller stationcar. Den er sin egen i grænselandet mellem de traditionelle bilformater.

Ds 5 er hverken hatchback eller stationcar. Den er sin egen i grænselandet mellem de traditionelle bilformater.

Så man skal ikke vælge DS 5 fordi den objektivt set er den bedste bil i feltet af prestigebiler. For det er den ikke som bil betragtet. Du skal vælge den, fordi dens filosofi taler til din indre æstet og fordi du er typen, der tager den første og bedste motorvejsafkørsel, hver gang du kommer til et nyt land, for at opleve noget andet end dem der bare blæser igennem på Autobahn.

PLUS:

Design – dens streger gør den unik og DS 5 ligner ikke konkurrenterne. Den lander et udefinerbart sted mellem en hatchback og en stationcar.

Kabine – materialer og indretning kæler for chaufføren som få andre biler formår.

Pris – for en halv million får du virkeligt meget luksusbil.

Okay – rat og gearvælger sidder hvor de plejer, men ellers er kabinedesignet langt fra hvad vi normalt ser i halvmillionkronersklassen. Det er befriende.

Okay – rat og gearvælger sidder hvor de plejer, men ellers er kabinedesignet langt fra hvad vi normalt ser i halvmillionkronersklassen. Det er befriende.

MINUS:

Motor – den oplagte 180 hk dieselmaskine (der giver DS 5 anstændige præstationer) både larmer og vibrerer for meget. Det klæder ikke en bil, der skal konkurrere med stærke prøjsere. Benzinmotoren er næsten for svag, hvis vi ser på præstationerne, og Hybrid 4 udgaven ødelægges af en håbløs gearkasse

Udsyn – du kan ikke se meget skråt bagud, da brede c-stolper spærre udsynet.

Citroën-logoerne er væk fra Ds-serien, der nu udelukkende sælges under betegnelsen "DS Automobiles".

Citroën-logoerne er væk fra Ds-serien, der nu udelukkende sælges under betegnelsen “DS Automobiles”.

Jeg ville vælge: En DS 5 Style med 180 HK, for på trods af dens motor manglende raffinement, er det den bedste i udvalget. I Style-udstyr med fuld Xenon-lyspakke og glastag koster den 552.990 kr., og så står den snorlige.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s