Hyundai i 2016 – Turbo på drengen

FREMTID: Hyundai stormer sammen med sit søstermærke Kia frem, som en bøffelhjord i jagten på rød klud, og intet synes at kunne stoppe dem. Jeg kørte fornyeligt den nye Hyundai Tucson SUV, og det var en gennemført fornøjelse. Godt design, fin køredynamik og et anstændigt motorprogram. Det samme gør sig efterhånden gældende over hele modelpaletten, og da jeg var med til at kåre Årets Bedste Minibil i 2015, var den nye Hyundai i20 blandt mine favoritter.

Ny Hyundai i20 Active Cross får offroad-look for alle pengene, men forvent ikke den krydser den lokale vademose...

Ny Hyundai i20 Active Cross får offroad-look for alle pengene, men forvent ikke den krydser den lokale vademose…

Starten af 2016 står da også i den fantastiske lille i20 minibils tegn. Til marts lanceres den både som Active Cross-model og med en ny 1,0 liters turbomotor. Det første lugter af mere, men det er i virkeligheden motoren, der er den største nyhed. For i20’erens største problem indtil nu har været dens lamme motorprogram – og det gælder både 1,2’eren på 84 hk og 1,4’eren på 100 hk. De har været støvsuget for det punch, som konkurrenterne med de små turbomotorer leverer. Så med de nye motor, det gedigne design og en af klassens mest rummelige kabiner, bør 2016 være året, hvor i20 får sit alvorlige gennembrud ude i ligusterhækdanmark.

Active Cross-modellen som i20 lanceres i, er dybest set en friluftsudgave af i20. Men den får hverken 4X4 eller andre seriøse offroadtalenter tilført, så det handler mest om udseende. Men der lykkedes den fint, og koster den ikke en formue mere end standard-udgaven, så skal det nok være kunder til ødemarksversionen af minibilen.

Active Cross giver den som Dakar-rally-fætter til i20, og visuelt lykkedes den egentligt meget fint.

Active Cross giver den som Dakar-rally-fætter til i20, og visuelt lykkedes den egentligt meget fint.

Udover de nye motorer og den hævede i20 med plastikskærmekanter bliver mini-MPV’en IX20 også faceliftet i 2016. Den er klassekammerat med Ford B-Max og Opel Meriva, men er aldrig rigtigt slået igennem herhjemme. Prisen bliver afgørende for, om den ansigtsløftede udgave lykkedes bedre end forgængeren. IX20 lander inden sommer.

Mini-MPV med høj indstigningshøjde, hævet siddeposition og god plads. IX20 er den seniorvenlige Hyundai.

Mini-MPV med høj indstigningshøjde, hævet siddeposition og god plads. IX20 er den seniorvenlige Hyundai.

Sidst men ikke mindst har der været megen snak om Hyundais N-serie. Ideen blev lanceret på Frankfurt motorshow sidste år, men uden forfærdeligt meget kød på. Budskabet var, at Hyundai ville gå i kødet på konkurrenternes performancemodeller med deres egen performance-serie med kendingsbogstavet N. Altså en konkurrent til Fords ST- og RS-modeller, Volkswagens GTI’er og Seats Cupra-modeller. Om vi når at få en Hyundai N-model i 2016 er ikke sikkert. Men ifølge engelske autoevolution.com, kunne den første N-model i Europa meget ved blive den nye i30, der forventes vist i slutningen af året. Og den kunne også meget vel gå hen og få firehjulstræk. Så om ikke i år så i 2017, vil du måske kunne frekventerer din lokale Hyundai-forhandler, og kører derfra i en +250 hk hardcore GTI-dræber med firehjulstræk. Ja – der sker som bekendt meget hos koreanerne for tiden…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s