DAGENS NOTE: Inden du tænker “hvad ævler han om”, så faldt jeg over det her fun-fact den anden dag. Fordi Volvos fabrik ligger i Gøteborg og fordi DFDS er et af de stærkeste rederier i Norden, så er der en overhængende sandsynlighed for, at stort set alle Volvoer – eller en af de dele der udgør den færdige bil, har været en tur ude at sejle med DFDS.
Volvo har nemlig i årevis benyttet DFDS til at sejle færdige biler til og fra Gøteborg. Læg dertil, at mange af de underleverandører, der leverer produkter til de færdige biler også skal have sejlet deres vare til Gøteborg, og resultatet er, at langt de fleste Volvoer eller dele af dem, har været en tur ombord hos DFDS.

DFDS besejler Norden tæt, og det betyder, at de fleste Volvoer har været ombord på et af deres skibe. I de fleste tilfælde ikke på en færge, men på en af de mange transportskibe rederiet har, som blandt andet sejler mellem Volvos fabrikker i Holland og Gøteborg.
Nu kan man selvfølgeligt samtidigt argumenterer for, at der er spist kanelboller i nærheden af alle Volvoer, eller tygget snustobak. Og ja, det kan man. Jeg lovede ikke det her var en verdensomstyrtende nyhed, men bare en lille sjov observation fra den virkelige verden, inden jeg for alvor kravler i arbejdstøjet og dækker biludstillingen i Geneve i morgen. Følg med her på kuffert og kørerhandsker…