Italien – er det ikke der drømmebilerne kommer fra?

KLUMME FRA GENEVE: Jeg elsker Italien. Både generelt men også specifikt på grund af deres fantastiske automobilhistorie. Mærker som Lamborghini, Ferrari, Maserati og Alfa Romeo oser af alt det smukke og fascinerende ved livet. Fart, elegance, lyd og intensitet.

Efter to dage på biludstillingen i Geneve er jeg endnu engang blevet bekræftet i, at når det kommer til at hælde automobilpassion ned i besnærende bildesigns, så er støvlelandet stadigvæk suveræne. Her et lille udpluk, der bekræfter min påstand.

Abarth 124 Spider

Den nye Abarth af Fiat Spider får desværre 'kun' 170 hk, men farverne, formen og logoet med den lille skorpion sælger fuldstændigt konceptet til mig!

Den nye Abarth af Fiat Spider får desværre ‘kun’ 170 hk, men farverne, formen og logoet med den lille skorpion sælger fuldstændigt konceptet til mig! I øvrigt er versionen på billedet den særlige rallyudgave der rent faktisk har Alfa-motoren og 300 hk.

Fiat er ved at genopfinde Abarth-mærket, der er deres svar på BMWs M-afdeling. Den nye Fiat 124 Spider lanceres derfor også i en Abarth-version hvor den hedder Abarth 124 Spider. Desværre ‘kun’ med 170 hk fra modellens 1,4 liters turbomotor. Den våde drøm havde været, hvis de havde vinklet den 1,75 liters Alfa Romeo turbomotor på 240 hk ned i dyret – som de har i rallyversionen hvor den får 300 hk. Se så ville en legende være i støbeskeen. Men dens rå retrolook der oser af 70’er-nostalgi, kan ingen tage fra den!

Ferrari GTC4 Lusso

Den ser bedre ud end FF, den er hurtigere end FF og så har den fået baghjulsstyring - men motoren er stadigvæk den hysteriske 6,3 liters V12...

Den ser bedre ud end FF, den er hurtigere end FF og så har den fået baghjulsstyring – men motoren er stadigvæk den hysteriske 6,3 liters V12…

GTC4 Lusso er strengt taget mere et kraftigt facelift end en ny bil – selvom den ikke hedder FF længere. Den benytter dog samme 6,3 liters V12 drivlinje som FF og samme platform, men den har dertil fået baghjulsstyring og 680 i stedet for 651 hk. Designet er ændret en smule. Men de små ændringer har i min optik gjort bilen smukkere og mere elegant end FF.

Fiat tipo

Et charmerende og billigt angreb på Golfklassen fra Fiat. Den hedder Tipo og bør koste fra omkring 160-170.000 kr., hvis den skal sætte konkurrenterne til vægs.

Et charmerende og billigt angreb på Golfklassen fra Fiat. Den hedder Tipo og bør koste fra omkring 160-170.000 kr., hvis den skal sætte konkurrenterne til vægs.

Også på familiebilsfronten er italienerne tilbage i fin form. Fiat Tipo er deres angreb på Golfklassen. Men belært af fejlskud som Stilo og til dels Bravo, går de mere ydmygt til opgaven denne gang. Hvor tidligere erobringsforsøg har været baseret på en filosofi om at angribe navngiveren til klassen frontalt, går Fiat denne gang mere ydmygt til værks. Det er tilbage til grunddyderne om italiensk charme, praktisk anvendelighed og skarp pris. Det sidste ligger endnu ikke fast, men med et gennemprøvet motorprogram med to benzinmotorer på henholdsvis 95 og 120 hk og to dieselmotorer med samme ydelse, skal det charmerende design nok lykkedes hvis prisen bliver rigtig.

Maserati Levante

Elegant OG højbenet på en gang. Det kunne Porsche lære lidt af, for selvom Cayenne er suveræn som køremaskine betragtet, så kniber det med elegancen.

Elegant OG højbenet på en gang. Det kunne Porsche lære lidt af, for selvom Cayenne er suveræn som køremaskine betragtet, så kniber det med elegancen.

Endeligt lander Maseratis længe ventede SUV. Den har dog været ventetiden værd, for mens de første konceptbiler var baseret på en Jeepplatform og grimme som arvesynden, så er den endelige produktionsmodel langt mere vellykket og formfuldendt. Den er baseret på Ghibli og får samme V6 benzin, og V6 dieselmotorer men parret med en nyudviklet 8-trins automatgearkasse. Konkurrenterne hedder Range Rover Sport, Porsche Cayenne og den nye Jaguar F-Pace.

Lamborghini Centenario

Sådan fejrer Lamborghini 100 året for grundlæggeren.

Sådan fejrer Lamborghini 100 året for grundlæggeren.

Italienerne fejrer 100 året for grundlæggeren Feruccio Lamborghinis fødsel med denne fuldstændigt vanvittige kulfiberbil Centenario. Den får fabrikkens 6,5 liters V12 motor, der i Centenario er skruet op til 770 hk. Kombineret med en vægt på 1.520 kg, betyder det en 0-100 km/t tid på 2,8 sekunder og en topfart på 330 km/t. Den produceres kun i 40 eksemklare, der på trods af en pris på 13 millioner kr. før afgift allerede er solgt til Lamborghini aficionados verden over.

Superleggera Alfa Romeo

Konceptbilen her fra italienske Superleggera bliver sandsynligvis aldrig bygget. Men gør den dig ikke våd i automobiltrussen?

Konceptbilen her fra italienske Superleggera bliver sandsynligvis aldrig bygget. Men gør den dig ikke våd i automobiltrussen?

Superleggera er en lille karosseribygger fra Torino, som gør sig i at ombygge og designe nichebiler. De har bland andet begået en shootingbrake af Bentley Continental GT. Her er det en Alfa Romeo konceptbil de har lavet for egen regning, og den gad jeg afsindigt godt at se i Alfa Romeo officielle modelprogram med betegnelsen 6C på bagsmækken.

Det kommer helt sikkert ikke til at ske. Men det leder mig tilbage til drømmene. For det er det den italienske bilindustri har mestret i over 100 år. De har solgt drømme, og de har holdt fast i den formel. Bliv ved med det, og italiensk bilindustri skal nok være drømmenes holdeplads også om 50 år. Som drømmemagerer holder Italien solidt på pole-position som mit absolut favorit automobilland. For uden drømme er bilindustrien ilde stedt…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s