TEST: PEUGEOT 208 – en doberman med hundegalskab

Peugeot 208 er en af franskmændenes kerneprodukter. en fed mini der udstiller dens lillesøster 108s barstardkarakter. Skal Peugeot skærer modeller, så er 208 sikker på at overleve, og forhåbentlig, vil den i fremtiden være den mindste Peugeot på markedet.

Peugeot 208 er en af franskmændenes kerneprodukter. En fed mini der udstiller dens lillesøster 108s barstardkarakter som et håbløst miskmask af franske og japanske talenter.. 

UDENFORVINDUET er testformatet, hvor du får min mening om en given bilmodel. Kort, kontant og råt for usødet. I dag om Peugeot 208 der dominerer hitlisterne som Medina omkring 2010 med sin kombination af charme og priser mere indbydende end et veldækket fransk ostebord. Læg dertil en leasingkampagne lige så aggressiv end en doberman med hundegalskab, og dens salgssucces synes langtidssikret. Men læs lige med før du hugger til på den lille franske løve.

Stjerner: 4 ud af 6

Hovedkonkurrenter: Volkswagen Polo, Renault Clio, Skoda Fabia og Opel Corsa.

BESKRIVELSE: Peugeot 208 er lykkedes fremragende med at træde i sin ideologiske forgænger Peugeot 205’s fodspor. Peugeot 206 var en lidt fersk fortolkning af 205’eren, mens 207 havde taget lidt for godt for sig af retterne fra det føromtalte franske ostebord. Den var kort sagt overvægtig og halvkluntet. 208 er let, elegant og med Peugeots prisvindende i-Cockpit løsning med højt placerede speedometer og omdrejningstæller og et lille gokart rat. Den er citychick samtidigt med at den ikke er mere kæk, end at den kan overleve foran enhver Dagli’Brugs i provinsen. Den appellerer til en bred målgruppe – kort sagt; til alle dem som Lex & Klatten ville i seng med i deres pophit af samme navn tilbage i 1990’erne.

Kabinen i 208 med i-Cockpit er simpel og overskuelig, med speedometer og omdrejningstæller højt og læsevenligt placeret.

Kabinen i 208 med i-Cockpit er simpel og overskuelig, med speedometer og omdrejningstæller højt og læsevenligt placeret.

PLUS:

Design – Den står både skarp og elegant uden at være kæphøj. Den markerede front og de klassiske Peugeotlygter giver den en aggressiv stil, der hæver den over de mere konservative tyskere i kampen om opmærksomheden.

Motorprogram – De nye 3-cylindrede 1,2 liters benzinmaskiner er fremragende og så er GTI-maskinen med 208 hk en udelt fornøjelse.

I-cockpit – det stramme kabinedesign med få knapper virker. Det samme gør speedometerets høje placering og det lille rat. Jeg er overbevist.

Med faceliftet i 2015 fik den en skarpere profil uden at miste sin elegance.

Med faceliftet i 2015 fik den en skarpere profil uden at miste sin elegance.

MINUS:

I-cockpit – det er desværre ikke nok, at jeg er overbevist. Især det lille rat har mange kritikere, og det lader til at være den detalje på 208 der splitter publikum mest.

Styretøjet – Det lille rat giver indtryk af et meget direkte styretøj, men faktum er, at det blot kamouflerer et relativt slapt styretøj. Irriterende for en bilnørd, men givetvis ikke noget den gennemsnitslige bilist vil hænge sig i.

JEG VILLE VÆLGE: En femdørs Active med den lille 82 hk 1,2 liters motor. Fordi den ikke har turbo, leverer den et fremragende forbrug i den virkelige verden, og så er jeg ret begejstret for den knurrende lyd fra den tre-benede maskine. Til den kilometerkonsumerende køber er der ingen vej udenom superøkonomiversionen med 1,6 liters turbodieselmotor på 100 hk med et EU-forbrug på 33,3 km/l. Den er uhyggelig nøjsom med dråberne, og er frontløberen i Peugeots leasingprogram (marts 2016), hvor den fås til en engangsydelse på 4.995 kr. og en månedlig ydelse på 2.195 kr. for en udgave spækket med udstyr som panoramasoltag og klimaanlæg.

4 thoughts on “TEST: PEUGEOT 208 – en doberman med hundegalskab

  1. undskyld, men hvordan sidder en høj fører med hensyn til det “bette” rat og instrumenter. Er der ikke noget med, at Peugeot har et elendigt gearskifte ?

    1. En høj fører vil i de fleste tilfælde kunne i indstille rathøjde og sædehøjde, så han kan se speedometeret. Den 5-trins gearkasse er ikke imponerende, mens de seks-trins er ganske fine.

  2. Enig, bortset fra der var dobbelt n i den Dobermann vi havde da jeg var barn.
    Vi har en 208 1.2 Vti og en 208 BlueHdi 100hk med +250Nm

  3. jeg har lige hentet en bluehdi 100hk,den 5 trins gearkasse går meget let i alle gear,det der er med den er at den ikke har et fast gearskift
    man kan godt føle lidt den gamle “suppegryde at røre rundt i”det var så lidt hårdt sagt da jeg hurtigt er blevet ok med det og det
    fungere fint,vil mere sige at der er skal lidt til før den motor tager fat,man når tit der hvor den skal et gear ned for at trække ordenligt og det undre mig lidt med den turbo motor men alt i alt er jeg godt tilfreds med den efter 2 dage 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s