TEST: Kia Ceed nr. 5 – Skarp pris, turbopower og vanvidsgaranti er ikke nok

GOLF-KLASSE-STORTEST: Jeg har kørt syv modeller i Golf-klassen, og rangerer dem fra nr. 7 til nr. 1 over 14 dage – med en ny bil på kuffertogkoerehandsker.dk hver anden dag. Vi startede bagfra med Toyota Auris, der blev nr. 7, nr. 6 blev den helt nye Renault Menage og i dag er det Kia Ceed, der tager 5. pladsen.

Kia Ceed ser fint ud, men den blæser mig ikke bagover. Det er godt design håndværk, med en enkelt død flade over baghjulet.

Kia Ceed ser fint ud, men den blæser mig ikke bagover. Det er godt design håndværk, med en enkelt død flade over baghjulet.

Feltet tæller i tilfældig rækkefølge Volkswagen Golf, Kia Ceed, Renault Megane, Opel Astra, Toyota Auris, Ford Focus og Peugeot 308. Det er de syv mest interessante biler i Golfklassen med nye downsizede turbobenzinmotorer lige nu. Testbilerne er valgt med næstlaveste udstyrsniveau – som oftest er det hvad køberne vælger.

Biler som Skoda Octavia, Seat Leon, Honda Civic, Hyundai i30, Mazda 3 og Nissan Pulsar kunne også have været med. Men de fås ikke med de bette 3-cylindrede turbomotorer, som størstedelen af testfeltet har, og det er dem der er omdrejningstemaet i testen. Renault Megane og Toyota Auris er undtagelserne, men Megane er spritny på markedet, og Toyota er ny i turbofeltet, så de er med på wildcards.

 

Kia Ceed er ingen vårhare, og i dens nuværende format er den en af testens ældste konstruktioner – hvis man kan tale om ælde i en fire år gammel bil. Nu er alder alene på ingen måde en diskvalificerende kvalitet i sig selv, men med alder følger nye konkurrenter, og det er en udfordring for Ceed.

Men lad mig begynde ved den nye motor, for mens Ford Focus startede den tre-cylindrede tendens i Golfklassen, har Kia og søstermærket Hyundai været bagud på teknologipoint i den afdeling. De har haft halvtræge 1,4 og 1,6-liters motorer, uden hverken samme punch eller brændstoføkonomi som konkurrenternes. Men med lanceringen af den nye 3-cylindrede 1,0 liters turbobenzinmotor, stempler Kia Ceed for alvor ind i turbokapløbet.

Motoren yder 100 hk og 171 Nm. Det gør motoren til den svageste af de testede 3-cylindrede turbomotorer. Brændstoføkonomisk præsterer den 21,3 km/l, og det er også i underkanten af niveauet hos konkurrenterne. Men i trafikken gør motoren det fint. Den trækker godt og føles på mange måder markant friskere end den gamle 1,6 liters motor med 135 hk. Den har da også et højere moment ved lavere omdrejninger, end den gamle 1,6’er. Den mangler dog en anelse i forhold til de biler der lander i Top 4. Den nye turbomotor fås også i en udgave med 120 hk. De 20 hestekræfter koster 10.000 kr. ekstra, og Ceed får ikke mere moment i den udgave. Så da Ceed ikke nødvendigvis er noget underholdningsorkester af en kurveknuser, og derfor ikke lægger op til at blive kørt frisk, så ville jeg bruge pengene på udstyr i stedet. Ikke at testbilen mangler udstyr, men man kan vel altid finde et sæt friske fælge eller en navigationspakke på udstyrslisten til at forsøde tilværelsen.

Testbilen er en Style Plus Clim med både klimaanlæg, ratbtjent infotainmentsystem og lygter de “kigger-om-hjørner”. Med en frapris på modelrækken på 189 .900 kr. er Kia Ceed testens billigste model, og testbilen koster 227.838 kr., og det gør testbilen ca. 25.000-30.000 kr. billigere end de testede konkurrenter. Kombineret med den 7-års garanti, som er så meget bedre og længere end konkurrenternes, så ligner Kia Ceed enhver omkostningsbevidst og fornuftig bilkøbers oplagte valg i Golfklassen.

Kabinen er fin og sporty, og så er tallene på speedometeret virkeligt letaflæselige. Kun på plastkvaliteten halter den lidt i forhold til Peugeot og Volkswagen.

Kabinen er fin og sporty, og så er tallene på speedometeret virkeligt letaflæselige. Kun på plastkvaliteten halter den lidt i forhold til Peugeot og Volkswagen.

Men nu er jeg helt subjektivt en anelse mere nørdet og emotionel omkring biler, end den gennemsnitslige bilkøber. Og når vi tager et cha-che ind på den banehalvdel, så må Kia Ceed se sig slået ud af top 4. Funktionelt, økonomisk og praktisk er det svært at sætte en finger på den. Men den tænder ingen ild i mig. Nuvel – den ser frækkere og friskere ud end både Toyota Auris og Volkswagen Golf, men både Peugeot, Renualt og Ford formår at skabe mere helstøbte og elegante udvendige designs. Det er vigtigt for en bilæstet som mig, at den slags spiller. Kia Ceed har for stort et ”dødt” område over baghjulet på karosseriet, hvor der ikke sker noget. Især med de testede stålfælge. Det gør den en anelse haletung – et karakteristika den deler med Kia Rio. Vi er nede i detaljerne, men de er vigtige når de fire biler den kæmper med er Opel Astra, Ford Focus, Peugeot 308 og Volkswagen Golf. Virkeligt stærke europæiske konkurrenter, med en fin fornemmelse for de visuelle detaljer.

Der hvor den for alvor spiller sig ud af top fire er dog på kvalitetsopfattelsen af interiøret. For det er bag rattet de fleste bilister tilbringe størstedelen af deres kvalitetstid med deres bil, og derfor er den oplevelse vigtig. Designet er fint, og især de letaflæselige instrumenter vil tage kegler i Familie Journals segmentet. Men den oplevede materialekvalitet halter som i Renault Megane. Her er alt for megen hård og utiltalende plastik, og det er i virkeligheden her, at Ceed viser sin alder. For mens Volkswagen altid har været et skridt foran konkurrenterne på materialekvaliteten og finish, så er både Opel Astra og Peugeot 308 blevet markant bedre med introduktionen af de nuværende modeller. Det giver Ceed et handicap overfor dem.

Så på trods af den fine pris, gode garanti og nye turbomotor, så må Kia Ceed tage til takke med en 5. plads. Ceed kommer langt med den ny motor, men den er ikke helt så raffineret som motorerne i de konkurrenter der slår den. Læg dertil at de fire biler foran har skarpere designs, en højere kvalitetsfornemmelse, mindre kabinestøj og bedre køreegenskaber, og Kia Ceed ender med at indtage en 5. plads på min subjektive turbotestliste i Golfklassen. På trods af en god pris og fremragende garanti.

FAKTA: Kia Ceed

Testbil: Kia Ceed 1,0T Style Plus Clim 100 hk

Pris: 227.838 kr.

Motor: R3 1,0 liters benzinturbo

Ydelse og moment: 100 hk og 171 Nm

Præstationer: 0-100 km/t på 12,3 sekunder og en topfart på 185 km/t

Billigste Kia Ceed model: 189.900 kr.

 

 

 

One thought on “TEST: Kia Ceed nr. 5 – Skarp pris, turbopower og vanvidsgaranti er ikke nok

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s