Hybridbilernes miljøsamvittighed

FORSPIL: I morgen kommer den ugentlige podcast til at handle om hybridbiler. Det er igen Christian Frost der er på besøg som gæstevært – denne gang sammen med Jens Høy. Vi kører Volkswagen Passat GTE, og skal diskutere hybridbilernes styrker, svagheder og potentiale.

Toyota Prius er netop landet i en helt ny udgave, som jeg selv skal teste om føje tid. Men hvordan klare hybriderne sig i hænderne på almindelige bilister?

Toyota Prius er netop landet i en helt ny udgave, som jeg selv skal teste om føje tid. Men hvordan klare hybriderne sig i hænderne på almindelige bilister?

Men inden vi kommer så vidt, er det på sin plads, med lidt baggrund. Hybridbilerne har længe været en lidt omdiskuteret størrelse miljømæssigt. Hybridbilernes udfordring er nemlig, at de slæber rundt på både tunge batterier og el-motorer, som almindelige højeffektive benzinbiler ikke gør, og er det godt for miljøet? Det spørgsmål har Toyota forsøgt at finde svaret på ved en undersøgelse af deres egne hybridbiler med almindelige danskere bag rattet.

Hybridbiler dækker over biler, der kører med to forskellige fremdriftssystemer. Som oftest vil der være tale om en benzinmotor og en el-motor. Når bilen har brug for mange kræfter er det benzinmotoren der leverer fremdriften, og når så bilen ikke skal bruge så mange kræfter, så slår benzinmotoren fra og lader el-motoren leverer fremdriften. De fleste hybridbiler på vejene kører med lukkede hybridsystemer, hvor batterierne kun får den strøm, som de enten samler op via bremseenergi og en udbygget generatorfunktion eller får fra benzinmotoren.

Ved første udlån nåede jeg ikke meget over 22 km/l. Anden gang gik det markant bedre. Klokkede over 27 km/l!

Ved første udlån af Yaris nåede jeg ikke meget over 22 km/l. Anden gang gik det markant bedre. Klokkede over 27 km/l, så man kan godt køre langt i en hybrid. Bare det er i bytrafik. På motorvejen er diesel end markant mere økonomisk løsning.

Toyota er Danmarks førende leverandør af hybridbiler, og de satte sig i starten af april for at undersøge, hvor meget deres hybridbiler kørte på ren el, og hvor meget de kørte med benzinmotoren aktiveret. I forbindelse med et åbent hus arrangement, hvor de inviterede danskerne indenfor for at prøve deres hybridmodeller (RAV4 hybrid, Prius, Auris Hybrid og Yaris Hybrid), førte de regnskab over prøvekørslernes kørselsmønster.

Resultatet lød, at på de 236 registrerede prøvekørsler i hybridmodellerne blev 46 pct. af tiden på vejen tilbagelagt på ren el-drift. Altså på energi som bilen selv har genereret, og som derfor ikke koster ekstra benzin.

Nu er det vigtigt at tage det forbehold, at testkørerne alle sammen må formodes at gå op i brændstofforbrug og samtidigt være positivt stemt overfor Toyotas hybridmodeller, for at bruge en halv weekend på at prøve japanernes fremmeligste økobiler. Men havde resultatet været 30 pct. i stedet for 46 pct., ville det stadigvæk være positivt. Forsøget viser hybridteknologiens potentiale. For hvert minut benzinmotoren ikke snurre, bruger den ikke noget brændstof, og det er brændstof sparet. Og selvom hybridbilerne skal bruge marginalt mere brændstof når forbrændingsmotorerne snurre, for samtidigt at levere energi til batterierne, så vil det aldrig være så meget, at det opvejer de 46 pct. af tiden forbrændingsmotoren stod stille i Toyotas forsøg.

Jeg har selv i et par omgange forsøgt mig med ekstrem-øko-kørsel i hybridbiler, og der kom der denne artikel ud af, hvor jeg samtidigt kommer med gode råd til, hvordan du kører langt på literen i en hybridbil.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s