Hybridbiler og Volkswagen Passat GTE – K&K Podcast nr. 4

BILRADIOFONI: Hybridbiler! Yes – så sexet skal det være. Nu ligger podcast nr. 4 klar, hvor gæstevært Christian Frost sammenligner hybridbiler med både Jesus og Kommunismen, og programmets anden gæstevært, motorjournalist Jens Høy, forklarer, hvorfor hybridbiler ikke går med pænt tøj.

Volkswagen Passat GTE ligner en almindelig Åassat. Men det er en hybrid du kan lade op hjemme i carporten og køre op imod 50 kilometer i på ren el.

Volkswagen Passat GTE ligner en almindelig Åassat. Men det er en hybrid du kan lade op hjemme i carporten og køre op imod 50 kilometer i på ren el.

Vi er i virkeligheden på vej til Sturup Raceway, for at fejre at Golf GTI er blevet 40 år og prøve den nye GTI Clubsport. Men med sådan et par motorjournalistiske kapaciteter ombord, så kan jeg ikke lade være med at tænde for mikrofonen, til en snak om den Passat GTE hybrid vi er kørende i, og hvilke erfaringer mine to estimerede kollegaer har med hybrider.

Christian Frost er mere end almindeligt skeptisk. Han kritisere dem for deres ekstra vægt og for deres ofte aparte designs. De ser simpelthen mestendels for mærkelige ud. Men de skal signalere, at ejerne har købt aflad. Uden korset ville Jesus bare være en tømrer fra Nazareth, og uden det grimme design, så ville hybridbiler bare ligne almindelige biler. Og så ville folkene bag rattet i hybridbiler ikke kunne vise verden, at de er ved at redde den. Ifølge Frost.

Volvo XC90 Twin Engine er Volvos seneste hybridmodel, og den er ganske overbevisende.

Volvo XC90 T8 Twin Engine er Volvos seneste hybridmodel. Den ser godt ud, køre anstændigt, men lider under en lille brændstoftank.

Jens Høy går lidt mere lavpraktisk til værks i sin kritik. Han har lige kørt Volvo XC90 T8 hybrid, og den skuffer ham. Den kan kun køre en 18-20 km på ren el i den virkelige verden, og det tager over to timer at lade den. Derudover er benzintanken skrumpet fra 71 til 51 liter, så den skal tankes oftere. Alt i alt mere irriterende. Læg dertil, at man skal stå og slås med ladeledninger i al slags vejr, og konceptet overbeviser ikke Jens Høy.

Min egen erfaring er, at jeg sparer cirka 20 pct. på mit benzinforbrug i en plug-in hybrid som Volkswagen Passat GTE i forhold til en almindelig benzinbil. Men for at opnå de 20 pct., skal jeg huske at lade dem op hver dag jeg kommer hjem fra arbejde. For hvis ikke jeg husker at lade hybridbilen, så har Christian Frost jo ret i, at du bare har en bil der vejer et par hundrede kilo for meget. Og er der noget du vil undgå, hvis du skal køre langt på literen, så er det ekstra vægt.

Opladningskabler er en anelse bøvlet, så vi glæder os til, at induktionsladningsteknologien for alvor slår igennem.

Opladningskabler er en anelse bøvlet, så vi glæder os til, at induktionsladningsteknologien for alvor slår igennem.

En af de ting, der kan flytte hybridbiler er induktionsladning, hvor bilen automatisk lader trådløst, så snart du parkerer over ladefeltet. En teknologi som man er ret langt med. Men man har stadigvæk ikke fundet en løsning, der forhindrer, at katte eller egern kravler ind under bilen under ladning. Og det vil man gerne undgå, for at riste naboens kat rimer ikke rigtigt på at være miljøbevidst og økologisk bevidst. Hverken Jens Høy eller Christian Frost bryder sig dog om katte, så på den front råber de go. Det er værre med de små egern, for “de er sgu meget søde” som de siger.

Hør hele podcasten her. Udover Volkswagen Passat GTE kommer vi omkring Toyota Prius, Toyota RAV 4, Volkswagen Passat GTE, Volkswagen Golf GTE, McLaren F1, Ferrari GTO SWB, Hummer, BMW X5, Fiat 500, Peugeot 308GT, Jaguar F-Type og Volvo XC90.

Du kan finde de forrige podcast fra Kuffert & Kørehandsker her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s