Køreglæden sejrede til Årets Brugtbil 2016

BRUGTBIL: Jeg fik det som jeg ville have det. Årets Brugtbil 2016 blev BMW 3-serie, som jeg også selv havde givet topkarakter. Men juryen viste sig endnu mere båret af køreglæde end jeg, og det kunne ses på det endelige resultat.

Finalefeltet til Årets Bedste Brugtbil 2016 er skarpt, og jeg er meget i tvivl om i hvilken rækkefølge, jeg vil prioritere bilerne. (Foto: Karsten Lemche)

Finalefeltet til Årets Bedste Brugtbil 2016 er skarpt. Jeg var meget i tvivl om i hvilken rækkefølge, jeg ville prioritere bilerne, men endte med at vælge BMW 3-serie som også blev endelig vinder. (Foto: Karsten Lemche)

Da alle 17 stemmeberettigede havde afgivet deres 15 point til en vinder, 10 til nummer to og 5 til nummer tre, dukkede følgende resultat op af afstemningsdisen:

BMW 3-serie (2005-2011) – 160 point

Ford Focus (2011-2015) – 150 point

Toyota Avensis (2009-2015) – 85 point

Nissan Qashqai (2007-2013) – 70 point

Honda Jazz (2008-2014) – 45 point

Dermed løb BMW 3-serien med titlen – dog skarpt forfulgt af Ford Focus. Jeg havde Toyota Avensis på min andenplads, da jeg anså den som et mere skudsikkert brugtvognskøb end Ford Focus. Men køreglæden lod til at have fået skovlen under juryen, for både Ford Focus og BMWs 3-serie var feltets mest underholdende biler. Hvis vi kigger nærmere på de enkelte biler, er her de skudsmål jeg gav dem i min dækning af afstemningen som motorredaktør på Berlingske. I den rækkefølge de endte i afstemningen.

Hvis du hellere vil høre de forskellige modeller diskuteret i radioformatet, så hør min og Karsten Lemches podcast: Overvejer du brugt? Så hør nørderne diskutere Årets Brugtbil 2016!

BMW 3-serie 2005-2011

BMW 3-serie er bare sjovere at køre end de andre. Og du får samtidigt en rigtig luksusbil for en pris, der ikke er synderligt højere end den på Avensis eller Qashqai, så den er min vinder. (FOTO: Karsten Lemche)

BMW 3-serie er bare sjovere at køre end de andre. Og du får samtidigt en rigtig luksusbil for en pris, der ikke er synderligt højere end den på Avensis eller Qashqai, så den er også min vinder. (FOTO: Karsten Lemche)

Hvis vi skal være hudløst ærlige, så giver denne generation af BMWs 3-serie større køreglæde til entusiasten end dens afløser. Den havde nemlig hydraulisk servostyring i stedet for elektrisk, og det gav en finere fornemmelse for styrtøjet. Pointen er, at den baghjulstrukne BMW er feltets mest køredynamisk underholdne bil, og den er samtidigt den, der oser mest af premium-kvalitet – hvilket er helt naturligt for en bil, der kostede en halv million fra ny.

FDM har testet 318 biler på deres testcentre, og på dem fandt de fejl på 89 pct. af bilerne. De fandt i gennemsnit 5,2 fejl pr. bil (højere end Focus, men bilerne er også ældre i gennemsnit), og de tre hyppigste var motor, bremser og lys og signaler.

Priser: 200.000-+550.000 kr. (fra 316d til 335i)

 

Ford Focus 2011-2015

Ford Focus er både underholdende og teknisk fremme i hytteskoen. Den taber bare til bedre konkurrenter. (Foto: Karsten Lemche)

Ford Focus er både underholdende og teknisk fremme i hytteskoen.  (Foto: Karsten Lemche)

Den mellemstore Ford kører fabelagtigt, og brugtpriserne synes ganske rimelige. Kabinen er en anelse rodet, mens dens drivlinje med den lille 1,0 liters turbomaskine er en udelt fornøjelse.

FDM har testet 70 biler på deres testcentre, og på dem fandt de fejl på 90 pct. af bilerne. De fandt i gennemsnit 3,4 fejl pr. bil, og de tre hyppigste var lys og signaler, karrosseri og motor. Det sidste lyder voldsomt, men moderne biler lagrer alle fejl i motorstyringen, så har motoren f.eks. været for varm på grund af manglende kølervæske, så er det også en motorfejl.

Priser: 170.000-230.000 kr.

 

Toyota Avensis 2009-2015

Toyota Avensis er tæt på fejlfri, og det gør den til et fremragende brugtbilsvalg. (FOTO: Karsten Lemche)

Toyota Avensis er tæt på fejlfri, og det gør den til et fremragende brugtbilsvalg. (FOTO: Karsten Lemche)

Avensis er stor, rummelig og priserne er yderst rimelige. Hvad den mangler i sexappeal, leverer den i komfort og mekanisk skudsikkerhed. Det er bilen til brugtvognskøberen, der regner med at eje sin bil i mange år, og som går mere op i lave værkstedsudgifter end i at imponere bilentusiasterne i omgangskredsen.

FDM har testet 115 biler på deres testcentre, og på dem fandt de fejl på 90 pct. af bilerne. De fandt i gennemsnit 4,0 fejl pr. bil, og de tre hyppigste var lys og signaler, motor og det elektriske anlæg.

Priser: 140.000-240.000 kr.

 

Nissan Qashqai 2007-2013

Nissan Qashqai var den eneste af mine fem favoritter, der røg i finalen. Men høj pris og lidt tekniske udfordringer, lander den på en også flot tredjeplads.

Nissan Qashqai var den eneste af mine fem favoritter, der røg i finalen. 

Qashqai-modellen kører udmærket – uden dog at efterlade noget varigt indtryk. Dens største kvalitet er, at den generelt er veludstyret som brugtvogn, og at den er en SUV – det karosseriformat markedet hungrer mest efter i 2016.

FDM har testet 108 biler på deres testcentre, og på dem fandt de fejl på 94 pct. af bilerne. De fandt i gennemsnit 6,2 fejl pr. bil, og de tre hyppigste var lys og signaler, karrosseri og motor. Det er feltet klart højeste fejlprocent, og det trækker en anelse ned i den samlede vurdering.

Priser: 125.000-235.000 kr.

 

Honda Jazz 2008-2014

Honda Jazz er en afsindig fin bil, og den leverer vanvittigt meget plads for pengene. Men ser vi på værdi-for-pengene, så kan den ikke løbe om kap med konkurrenterne i finalefeltet. (Foto: Karsten Lemche)

Honda Jazz er en afsindig fin bil, og den leverer vanvittigt meget plads for pengene. Men ser vi på værdi-for-pengene, så kan den ikke løbe om kap med konkurrenterne i finalefeltet. (Foto: Karsten Lemche)

Den fleksible japanske minibil blev årets bil i 2009, og den vandt især på sit meget fleksible bagsæde og imponerende gavmilde pladsforhold. Køredynamisk er den dog ingen oplevelse, og fordi den er relativt lavt gearet, så kører den med for mange omdrejninger på motorvej. Det er hverken godt for forbruget eller støjniveauet. Men som bil nummer to i en husholdning er den fremragende.

FDM har testet 16 biler på deres testcentre, og det gør fejlstatistikken meget usikker. På dem fandt de fejl på 88 pct. af bilerne. De fandt i gennemsnit 2,5 fejl pr. bil, og de tre hyppigste var det elektriske anlæg, bremser og lys og signaler.

Priser: 85.000-125.000 kr.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s