Fords fænomenale comeback

LE MANS Fords Le Mans comeback er en af de historier, som er med til at gøre Le Mans til verdens største motorsportsbegivenhed, og deres comebacksejr er allerede historisk, blot få timer efter løbet er flaget af. For den skriver sig in i Le Mans historien om legenderne og legendernes comeback. Mercedes har gjort det, Bentley har gjort det og Porsche gjorde det sidste år (i LMP1 klassen). De vendte tilbage til det franske 24 timers løb efter års fravær, og satte sig tilbage på den trone, der engang for mange år siden tilhørte dem. I Fords tilfælde var storhedstiden fra 1966 til 1969, hvor de fire år i træk vandt det franske 24 timers løb.

Sådan så det ud da Ford sejrede i 1966 og snuppede både 1., 2., og 3. pladsen.

Sådan så det ud da Ford sejrede i 1966 og snuppede både 1., 2., og 3. pladsen.

I år er det 50 år siden de vandt for første gang, og 2016 blev derfor året, hvor Ford besluttede at gøre comeback. Målet var en jubilæumssejr for at fejre den første fra 1966. Du kan læse hele baggrundshistorien om deres comeback her: “Ford GT – hele historien om legendens vej tilbage til Le Mans“.

Den korte udgave er, at fordi Ferrari gav Ford en kurv i starten af 1960’erne, hvor Henry Ford II prøvede at købe den italienske sportsvognsfabrik, så besluttede han at besejre dem på racerbanen. Han fulgte ‘LEX UFFE ELLEMAN’ før den tidligere udenrigsminister selv sagde ordene: “If you can’t join them – beat them”. Efter et par års tilløb lykkedes det i 1966, med en 1-2-3 sejr foran Ferrari.

I år var der derfor lagt op til en episk gentagelse af kampen mellem Ford og Ferrari fra 1960’erne, men også med Porsche, Corvette og Aston Martin – alle med danske kørere og alle som stærke podiumaspiranter. I kvalifikationen stod det dog klart, at det var Ferrari og Ford der stod stærkest. Det medførte protester og anklager om snyd – læs mere her: “Har Ford snydt?”.

Ford GT på Silverstone. Her blev det til en 4. plads. Den vil amerikanerne forsøge at veksle til en 1. plads i weekendens Le Mans, og jeg vi være på sidelinjen og følge slagets gang.

Ford GT på Silverstone. Her blev det til en 4. plads. Den vekslede amerikanerne til en 1. plads i weekendens Le Mans.

Løbsarrangørerne trådte til, og justerede ekstravægten hos Ferrari og Ford og lempede på indsugningsbegrænsningerne på bilerne fra Aston Martin og Corvette. Så skulle forskellene være udlignet. Det var de dog ikke. For et par timer inde i årets løb stod det klart, at Ford og Ferrari stadigvæk var hurtigere end konkurrenterne. Nu lyder et sekund eller to ikke af meget på en 13,7 km lang racerbane som Le Mans. Men kører du i omegnen af 350 omgange, så gør det en forskel.

Men en ting er fart. Noget andet er udholdenhed. For at køre omkring 4.500 km på 24 timer med speederen helt i bund, slider på mekanikken. Særligt hvis mekanikken er ny – som i tilfældet Ford GT.

Med kun en håndfuld racerløb under bæltet, mødte de op på Le Mans 2016. Det svarer til at have tilbagelagt omkring 100 km i sine nye løbesko, og så stille op til et marathon. Ikke bare med en ambition om at gennemføre, men om at vinde.

Teknisk specifikationsark. Her er ALT hvad du behøver at vide om Ford GT raceren.

Teknisk specifikationsark. Her er ALT hvad du behøver at vide om Ford GT raceren.

I fredags inden løbet talte jeg med Fords øverste chef for produktudvikling, Rai Nair, og jeg spurgte ham om, hvad han var mest betænkelig ved omkring hele Ford GT programmet.

“At jeg ikke startede det et år før.” svarede han ærligt. Ford vil SÅ gerne vinde i år, og de vidste, at selvom de havde tæsket både kørere og materialet i simulatorer igen og igen, så var en kvart løbssæson ikke meget at have i rygsækken, hvis man møder op i Le Mans med en ambition om at vinde. Og det var ambitionen. Det blev gjort klart ved Edsel Ford II’s tale ved Fords VIP frokost fredag. Her fik Henry Ford II søn tårer i øjnene, da han talte om sin fars og Carroll Shelbys arbejde med den originale Ford GT40 tilbage i 1960’erne. De VILLE vinde over Ferrari, og deres samarbejde omkring GT40’eren viste, at Ford med de rigtige partnere kunne vinde hvad som helst. Hvad de siden har vist i stort set alle motorsportsklasser, de har stillet op i. Med klassisk amerikansk sans for humor sluttede han dog af med at sige, at det han bedst kunne huske fra den episke sejr i 1966 (hvor han var med som en lille purk), var sin fars anden kone. Hun var ung og italiener – en kommentar der gav stående klapsalver.

Kampen om 1. pladsen i både LMP1 og GTE Pro er uhyggelig tæt. Tak for et godt race!

Kampen om 1. pladsen i både LMP1 og GTE Pro er uhyggelig tæt. Tak for et godt race!

Ved løbsstart var Ford nummer 1,2,4 og 5 i GTE Pro klassen, og Ferrari holdt på tredje startposition. 23 1/2 time senere lå Ford nummer 1 med 1 minutter og 20 sekunder ned til Ferrari på anden pladsen, der havde små 3 minutter ned til endnu en Ford GT på 3. pladsen. Efter 23 1/2 times konstant og hårdkogt racerløb. Det er tættere og mere intenst end set i årevis.

Forhistorien, og Ford og Ferraris vanvittigt intense væddeløb over 24 timer, har gjort Le Mans 2016 til et af de bedste i årevis. Læg dertil, at de i den endnu hurtigere LMP1 klasse, dystede akkurat lige så tæt, med Porsche og Toyota i rollerne som førstebejlere til sejren.

Kl. 15.00 søndag eftermiddag var Fords comeback-sejr en realitet. De tog 1. pladsen, 3. pladsen og 4. pladsen i GTE Pro klassen, efter en 24 timers intens herredyst med Ferrari 488’eren med #82. Ford vandt med en margin på 1.00,200 m. Altså et minut og to hundrededele. Efter 24 timer! Tak til Ford og tak til Ferrari, for at give os tilskuere og bilelskere et episke comebackrace!

Raj Nair er Fords øverste ansvarlige for udvikling. Både af gadebiler og sportsvogne. Han var irriteret over beskyldningerne om snyd, og sagde, at Ford havde givet den maksimum gas både på testdagen og under kvalifikationen.

Raj Nair er Fords øverste ansvarlige for udvikling. Både af gadebiler og sportsvogne.

Lige inden jeg rejste mig fra interviewet fra Rai Nair i fredags, spurgte jeg ham, hvad en eventuel sejr ville betyde for Ford?

“Det er næste ubeskriveligt. Det er selvfølgelig vigtigt for vores varemærke og salg, men det der betyder mest, er den stolthed medarbejderne kan føle over at arbejde for Ford. Over at arbejde for en bilfabrik, der kan lykkedes med at vinde Le Mans.”

Skal vi gætte på at Fords 200.000 ansatte på globalt plan, møder på arbejde mandag morgen med ryggen en anelse mere rank end sidste mandag?

Kuffertogkoerehandsker.dk dækker Le Mans i samarbejde med Ford Danmark – følg mig på kuffertogkoerehandskers instagramprofil eller på Ford Danmarks instagramprofil, som jeg overtager i de dage jeg er på Le Mans.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s