WEEKENDLIR: Hvad fanden skal vi med de GTI’er?

KLUMME: I udgangspunktet er GTI-konceptet dumt, og jeg forstår udmærket, hvorfor ledelsen hos Volkswagen oprindeligt gjorde, hvad de kunne for at tage livet af ideen om en sportslig Golf. Det, der senere blev til GTI’en. For biltypen minder på mange måder om alkoholfri øl og fedtfattig bacon. Koncepter, der alle får mig til at stille spørgsmålet: hvorfor?

Den første Golf GTI MK 1 leverer originalopskriften på, hvordan en underholdende og praktisk GTI skal være, og den nyeste aftapning er ikke nødvendigvis den i VW-familien, der kommer tættest på originalideen.

Volkswagen var først med en GTI, og de holder stadigvæk fanen højt.

Hvis vi holder os til biltypen, så virker hele ideen ulogisk. Jeg mener, først bruger man flere år og hvad der svarer til et afrikansk lands bruttonationalprodukt på at udvikle en familiebil. Kompakt, simpel, praktisk, let at anvende og billig at producere. Så bruger man, hvad der svarer til et lidt mindre afrikansk lands bruttonationalprodukt på at tvinge en skarpsleben sportsvogn ud af et koncept, hvis raison d’être aldrig har været hverken sport eller underholdning. Skulle man ikke bare lade familiebiler gøre det de er undfanget til: nemlig at transportere familien sikkert og komfortabelt fra A til B. Ligesom man burde lade øl gøre, hvad de er undfanget til: nemlig at lade folk drukne deres sorger eller fejre 1. maj i festligt lag. Øl uden alkohol er ret beset bare en halvsur, vandrivende væske brygget på humle og byg som på alle parametre må se sig slået af en halvlunken sodavand.

Et efterhånden tidløst tegn på sjov kombineret med praktisk anvendelighed - en Golf GTI.

Et efterhånden tidløst tegn på sjov kombineret med praktisk anvendelighed – en Golf GTI.

Golf GTI sælges i store træk med mærkatet ”hysterisk underholdende sportsvognserstatning”. Men hvis vi nu beder ingeniørerne om at lave en hysterisk underholdende sportsvogn, så leverer de en Subaru BRZ, Toyota GT86 eller en Mazda MX-5. Kan I se, hvor jeg er på vej hen? Automobilbegavelserne tænker ikke fem-døre-og-forhjulstræk, når det skal være sjovt. De tænker lavt tyngdepunkt, langsliggende motor og baghjulstræk. Bagagerumsplads og isofixbeslag kommer i sidste række, mens styretøjets præcision og undervognens talenter for at levere feedback til føreren er i højsædet. At insistere på at lave en bryggerhest om til en derby-vinder virker bare grundlæggende helt og aldeles stupidt.

Men nogle gange findes det geniale for enden af stupiditetens landevej. Var det en god ide at forsøge at sælge en klæg, sød, tyktflydende, koffeinholdig drik som helsemiddel i slutningen af 1800-tallets USA? Ikke hvis du havde spurgt en tørvetriller som mig – eller ledelsen hos Volkswagen for 40 år siden. Men havde det ikke været for entusiaster som John Stith Pemberton og Asa Griggs Candler, der henholdsvis opfandt og kommercialiserede den klæge drik, så havde vi ikke haft Coca Cola i dag. Nogle gange kan flid, passion og en ulogisk insisteren ændre historiens gang. Det leder mig frem til holdet af insisterende tyske ingeniører, der troede på GTI’en dengang i 1970’erne. De blev ved og fik til sidst lov af ledelsen hos Volkswagen til at lave en lille serie af deres Sports Golf. Resten er historie, og i dag har de fleste store bilproducenter en GTI eller to på programmet. Biler der er født til børnehave-pendling, men som er genfødt i køredragt. Det er den slags vedholdenhed, vi fejrer i denne uge med dette GTI-tema af Berlingskes nye og relancerede biltillæg.

Den nye Renault Megane skuffede mig i udgangspunktet. Men GT-udgaven tager revanche, ved at addressere en del af mine kritikpunkter.

Den nye Renault Megane skuffede mig i udgangspunktet. Men GT-udgaven tager revanche, ved at addressere en del af mine kritikpunkter. Selvom den ikke er en fuldblods GTI, er den lavet over samme opskrift.

For selvom ideen virker selvmodsigende og dum, så er GTI’en blevet en integreret del af enhver stor bilproducents standardgarderobe. På trods af bagagerumspladsen, isofixbeslagene og forhjulstrækket, så lykkedes det gang på gang for alverdens automobiludviklende troldmænd at få kurveknusende underholdningsorgler ud af selv de meste kedelige familiebiler.

GTI-historiens vildeste eksempel på den transformation hed ikke GTI men hyldede samme koncept. Den almindelige Suzuki Ignis var i starten af 00’erne bilindustriens svar på Kjeld fra Olsen Banden. Fed, uduelig og ucharmerende. Men så stillede japanerne op i VM i rally, og de besluttede at lave en gadeversion af deres Ignis rallylyn. Den kom til at hedde Ignis Sport, og selvom den stadigvæk så ucharmerende ud, så var den hverken fed eller uduelig. Den havde 109 hk og ramte 100 km/t på 8,9 sekunder – og det var hurtigt i 2003. Det var ikke blot fartens, men den ukuelige entusiasme, der slog benene væk under mig. Den var mindst lige så sjov, som de sportsvogne jeg kørte samme år. Det bedste var dog prisen: 159.836 kr. kostede den dengang. Sportsvognen Toyota MR2 med nogenlunde samme præstationer kostede 440.236 kr. Her kommer ophavet som familiebil i spil igen. Netop fordi basisbilerne, som GTI’erne baseres på, produceres i hundredetusindevis, så er udviklingsomkostningerne dækket på en lang række dele. Det kan meget vel være, at det er hundedyrt at udvikle en GTI. Men der skal ikke søsættes et nyt samlebånd til produktionen eller laves et hav af nye pladedele. Det bringer produktionsomkostningerne ned. Langt ned. Og derfor kan vi med GTI’en få fart som i en sportsvogn, men til det halve af prisen. Læg dertil, at GTI’erne i sin grundsubstans bevarer mange af familiebilens dyder som plads og praktisk anvendelighed, og at GTI’en har givet manden en genvej til hestekræfter og køredynamik – selv efter kønskampen blev tabt.

Selvom ideen i udgangspunktet er selvmodsigende, så giver GTI’en mening – og jeg har lært at elske den. Dér adskiller GTI’en sig i øvrigt helt grundlæggende fra den alkoholfrie øl. Den forstår jeg stadigvæk ikke, for hvem vil have øl uden effekten af alkoholen?

Klummen blev første gang trykt i Berlingske i maj 2016

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s