TEST: Mini Cabriolet – Kurveknuser uden kikset tagbøjle

UDENFORVINDUET: Den nye Mini er netop landet som cabriolet, og den er mere konventionel end forgængeren.Mini bliver mere og mere voksen for hver generation den danske chefdesigner Anders Warming sender på gaden. Tag den nye cabrioletudgave som eksempel. Den er vokset på alle leder og kanter, og så er de funky tagbøjler bag bagsædet sendt definitivt på pension. Det sidste skal jeg ikke beklage, men vokseværket byder hele grundideen med en bil, der lyder navnet Mini en anelse imod. I min optik.

STJERNER: 4 ud af 6

PLUS: Køreegenskaber og design.

MINUS: Pris og bagsædeplads.

Den ser godt ud den lille Mini. Måske farven er lidt hidsig, men når solen skinner, så er alt tilladt.

Den ser godt ud den lille Mini. Måske farven er lidt hidsig, men når solen skinner, så er alt tilladt.

På den anden side betyder det dog, at du rent faktisk kan stoppe fire mennesker ombord i den lille cabriolet. Det er mere end man kunne sige om forgængerne. Nuvel – passagerne skal ikke lige været steget ud af et omklædningsrum efter en NBA basketball-kamp. Men et par bagsædepassagerer uden for lange ben og med en totallængde på under 1.75 meter kan man godt få plads til. Også selvom chaufføren måler 1,81 meter.

Den ligner sig selv, men fronten er marginalt længere af hensyn til fodgængersikkerhed.

Den ligner sig selv, men fronten er marginalt længere af hensyn til fodgængersikkerhed.

Mini Cabriolet er lidt unik, da den i virkeligheden er den eneste rigtigt åbne bil i sin klasse. Man kan argumenterer for, at den skal slås med både DS3 Cabrio og Fiat 500C. Men de har kun store foldetage, hvor vinduesbjælkerne er permanente. I Mini Cabriolet kan du køre taget helt ned sammen med vinduerne og nyde den fulde cabrioletoplevelse.

Hele herligheden koster dog, og selv basismodellen Mini Cooper Cabriolet sniger sig op på 333.300 kr. Det er meget for en bil, der med samme motor og tredørs layout men med fast tag koster 85.000 kr. mindre. Bilen til prøvekørslen har fået hældt godt med ekstraudstyr som læderkabine, udvidet infotainmentsystem og meget mere, så den koster et par tusinde kroner under den halve million.

Den ser også anstændig ud med kluden oppe, og så er den skæg og har naturligvis manuel håndbremse...

Den ser også anstændig ud med kluden oppe, og så er den skæg og har naturligvis manuel håndbremse…

I sidste ende er Mini Cabriolet en underholdende overskudsbil, der leverer smil og gode køreoplevelser. Selvom den er vokset en anelse, så er den ikke et orgie af praktisk anvendelighed. Bagagerummet er på ydmyge 215 liter, og kører du taget af, så formindskes det til 150 liter. Så køb den med hjertet mere end med hjernen. Køb den for dens gode sommerhumør, og lad være med at tænke på merprisen i forhold til Mini Cooper 3-dørs.

 

FAKTA

Model: Mini Cooper Cabrio

Privatleasing 36 mdr: Førstegangsydelse: 25.000 kr., månedlig ydelse: 3.995 kr.

Motor: R3 turbobenzin på 1.499 cm3

Ydelse: 143 hk v. 4.400 o/min

0-100 km/t: 8,8 sekunder

Topfart: 208 km/t

Brændstoføkonomi: 20,4 km/l

Pris: 333.300 kr.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s