NR. 2: HYUNDAI I20 – DEN KOMPLETTE MINIBIL

ÅRETS MINIBIL 2017: Det bliver en koreaner, der skøjter ind på andenpladsen på min liste over Årets Bedste Minibil 2016. Minibilssegmentet er Danmarks største. Bilerne er store nok til den lille familie, og de er billige nok til alle, og her er min personlige top 3 i klassen. Vi startede med nr. 3., Ford Fiesta, og i min optik er nr. 2. Hyundai i20.

Hyundai i20 i Malaga centrum. En europæisk designet bil til europæiske kunder. Det luner i en tid hvor mantraet syntes at være globale og ens biler til alle.

Hyundai i20 ser godt ud, og med de nye turbomotorer, er den også blevet anstændigt motoriseret.

PLUS: Fin motor, højt udstyrsniveau, 5 års garanti og oceaner af plads.

MINUS: Nærig plastkvalitet i kabinen på basisudgaverne og manglende imageværdi.

Da jeg kørte Hyundai i20 første gang, var jeg begejstret for alt andet end motorerne. For da den blev lanceret, var der ikke en turbomotor på programmet, og de gamle firecylindrede benzinmotorer var tammere end tyren Ferdinand på en blomstereng. Der var intet bundtræk, intet overskud og ingen begejstring. Men så introducerede Hyundai endeligt deres trecylindrede 1-liters turbomotorer, og Hyundai i20 var som forvandlet. Den var pludselig en komplet bil med et besnærende design og klasseledende pladsforhold – og så blev den udstyret med en motor, der var resten af pakken værdig.

Motoren har kun 3-cylindre og en slagvolumen på 1 liter, men med turbo yder den 100 hk. Samtidigt er forbruget i teorien langt over 20 km/l. Men hvis ikke man passer på, så kan selv en lille motor være tørstig, og skurken er turboen.

I20 findes også i en Active Cross SUV-agtig version. 

Indenfor er kabineoplevelsen en positiv oplevelse. Der er masser af relativt lækker og blød plast, masser af plads omkring førepladsen og et elegant og konservativt design. Især pladsen er imponerende. På bagsædet har jeg med mine 1,81 m rigeligt med knæplads og hovedhøjde, og med tre seler kan der snildt sidde to fuldvoksne mænd og en smalhoftet størrelse i midten. Det er ikke alle mini-biler, der kan prale af det. Bagagerummet er på 326 liter, og det er også klasseledende. Alt i alt byder i20 på pladsforhold der sender den op og konkurrer med de mindste i Golf-klassen.

Hyundais take på en festlig kabine. I brun. Men okay - al begyndelse er svær, og man skal kravle før man kan feste...

Hyundais take på en festlig kabine. I brun. Men okay – al begyndelse er svær, og man skal kravle før man kan feste…

Hyundai i20 er bilen til dig, der ikke gider den hysterisk underholdende Fiesta. For skal jeg være helt ærlig, så er i20s køreegenskaber måske bilens svage side. Bilen er simpelthen for blød og bedøvet. Men hvis den slags barnlige foreteelser ikke er din kop te, så sidder i20 lige i skabet. Udstyrsniveauet er højt, og den er prissat skarpt. Læg dertil Hyundais 5 års garanti uden kilometerbegrænsning, og du får fingrene i en bil, der vil gøre enhver nøjsom revisor grundglad. Men husk at vælge en version med turbomotor, for med de flade firecylindrede motorer vil selv den nøjsomme revisor blive træt af bilistlivet og anskaffe sig et månedskort i stedet.

FAKTA MIT VALG

Model: Hyundai i20 1,0 T-GDi Life+

Motor: R3 1,0 benzin på 125 hk

Pris: 152.764 kr. (i20 fås fra 119.995 kr.)

0-100 km/t: 10,7 sekunder

Topfart: Fra 188 km/t.

Forbrug: 23,3 km/l

2 thoughts on “NR. 2: HYUNDAI I20 – DEN KOMPLETTE MINIBIL

  1. Den minder farligt meget om Audis A1, men det gør jo ikke så meget. Turbomotoren med 125 hk er da relativt kraftig, tænker jeg umiddelbart. Så ærgerligt, hvis ikke det spiller sammen med køreegenskaberne. God og relevant test-tur af MINIer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s