NR. 2: PEUGEOT 308 – FRANSK OG FORBANDET FORFØRENDE

ÅRETS BEDSTE: Golfklassen er i vækst, og bilerne er fremragende. Forleden valgte jeg Volkswagen Golf som klassens tredjebedste (læs her), og i dag er det nr. 2 – og det er i min bog en Peugeot 308. Den ser godt ud, kan leases for en slik, og så har den klassens fedeste kabine.

Elegant og underspillet. Peugeot 308 er en noble størrelse. Den fungerer dog markant bedre som SW, og så er kabinens dens helt store styrke i min optik.

Elegant og underspillet. Peugeot 308 er en noble størrelse i Golfklassen. Den fungerer dog markant bedre som SW, og så er kabinens dens helt store styrke i min optik.

PLUS: Rummelig stationcar, fantastisk kabine, skarpe leasingpriser og fed 1,2 liters 130 hk turbomotor.

MINUS: Sparsom bagsædeplads på den 5-dørs udgave.

Peugeot 308 har et hav af titler på CV’et, og i 2014 og 2015 var den Berlingskes Bedste lille mellemklassebil. I år kan jeg ikke klemme den højere op end en andenplads. Det er ikke, fordi den er blevet dårligere, men min klassefavorit er bare suveræn. Men mere om vinderen på fredag.

Kabinen er simpel og stilren, med de fleste funktioner samlet i skærmen. Læg dertil at materialekvaliteten er fremragende, og den er i min optik testens bedste.

Kabinen er simpel og stilren, med de fleste funktioner samlet i skærmen. Læg dertil at materialekvaliteten er fremragende, og den er i min optik klassens bedste.

Peugeot 308 har i flere kvalitetsundersøgelser vist, at den gamle traver med franske biler og tvivlsom kvalitet ikke længere gør sig gældende. PSA-gruppen har taget sig sammen og hævet kvalitetsniveauet, og både leasingselskaber og brugtvognskunder har kvitteret med højere gensalgsværdier.

På motorfronten er Peugeot 308 ikke helt så alsidig som Volkswagen Golf. Men behøver man mere end to fremragende alternativer? Peugeot har en trecylindret 1,2 liters turbomotor, der yder 130 hk. Den har rigeligt med punch til hverdagsbrug, og så har den samtidig klassens bedste forbrugstal for små turbomotorer. Den slags imponerer mig, og det tæller samtidig på plussiden, at den ikke støjer, som nogle trecylindrede maskiner har for vane. På dieselsiden er det den gamle og forældede 1,6-liters maskine på 120 hk, der klæder Peugeot 308 bedst. Igen leverer den et imponerende lavt brændstofforbrug, og den er rimelig kultiveret, når den først bliver varm.

308GT kommer også i en stationcarudgave, og kombineret med dieselmaskinen og automatgear, er det nok versionen jeg ville vælge. Når nu vognen ikke er hardcore sportslig alligevel...

Stationcarudgaven med betegnelsen SW har længere akselafstand og dermed bedre bagsædeplas, og det er versionen, jeg ville vælge.

Men det er kabinen, jeg bedst kan lide ved Peugeot 308. Kvalitetsindtrykket er på niveau med Volkswagens, mens designet er markant lækrere. Den er strømlinet og har kun et minimum af kontakter. Resten af funktionerne er samlet i infotainmentsystemet med den store, trykfølsomme skærm på midterkonsollen. Bagsædepladsen er sparsom i den 5-dørs udgave, men stationcarversionen har lidt længere akselafstand, og det eliminerer det problem, så min anbefaling vil altid gå på stationcarversionen, der med 660 liter bagagerumsplads også imponerer i den disciplin.

Elegant og hurtig. 308 GTI har det hele. Men i det her felt, bliver den sat til vægs af nogle marginalt skarpere GTI'er på banen.

Elegant og hurtig. Hvis du vil have hele pakken, så skal du vælge 308 GTI, der både er elegant og sportslig.

Prisen er lavere end en Golf med en frapris på 200.597 kr. for den 5-dørs , og det gør naturligvis Peugeot 308 interessant. Men der hvor den sparker al konkurrence til hjørne, det er på leasingmarkedet. En 308 1,6 HDi med en brændstoføkonomi på 32,3 km/l kan komme hjem i din indkørsel for en engangsydelse på 0 kr. og en månedlig ydelse på 2.899 kr. Over de tre år og 45.000 km, som aftalen strækker sig over, har du hurtigt sparet over 30.000 kr. i forhold til at købe bilen, og det gør den vanvittigt interessant. Desværre findes det tilsvarende leasingtilbud ikke på stationcar-versionen – her koster det 4.995 kr. i engangsydelse og 2.995 kr. pr. måned, men det er stadigvæk uhyggeligt skarpt, og hvis dit kørselsbehov passer med tilbuddet, så er det bilen jeg vil anbefale. Hvis du hellere vil eje, så vil jeg anbefale en 1,2 benzinturboudgave i SW-versionen med 110 hk i kampagneversionen Chili til 240.315 kr. Det er en fin motor og med et teoretisk forbrug på 23,8 km/l (forvent lige under 20 km/l i den virkelige verden), er den også svært økonomisk af en benzinbil at være.

FAKTA MIT VALG

Model: Peugeot 308 SW 1,2 THP 110 hk Chili

Motor: R3 1,2 turbobenzin på 110 hk

Pris: 240.315 kr.  (308 fås fra 200.597 kr.)

0-100 km/t: 11,6 sekunder

Topfart: 188 km/t.

Forbrug: 23,8 km/l

Den er sportslig og hurtig, men ikke en regulær GTI. Men det lover den dybest set heller ikke, og det som GT-logoet sætter i udsigt, det holder den.

Peugeot 308 GT er sportslig og hurtig, men ikke en regulær GTI. Men det lover den dybest set heller ikke, og det som GT-logoet sætter i udsigt, det holder den. En GT med 205 HK er også 130.000 kr. billigere end en GTI med 270 hk, og det er værd at overveje, om man vil betale for de sidste 65 hk og den mere kompromisløse GTI-oplevelse.

2 thoughts on “NR. 2: PEUGEOT 308 – FRANSK OG FORBANDET FORFØRENDE

  1. Rigtigt fin artikel om Peugeot 308 i fremhæver bilen rigtigtr godt og fortæller en lander gode ting Om bilen 🙂
    dog bider jeg mærke i at i skriver “den gamle og forældede 1,6-liters maskine på 120 hk” kunne godt tænke at i finder en ren diesel motor på markedet med bedre forbrugstal “hvad den er opgivet til” og til en lavere ejerafgift end den der ligger i en Peugeot 308 . For at blive ved det emne kunne jeg også godt tænke mig at en finder en bilproducent som er lige så langt fremme udviklingen af diesel motorer som PSA er

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s