NR. 1: OPEL ASTRA – BARE BEDRE…

Golfklassen er i vækst, og bilerne er fremragende. Forleden valgte jeg Volkswagen Golf som klassens tredjebedste (læs her) og Peugeot 308 som nr. 2 (læs her). Men klassens bedste vogn er og bliver dog Opel Astra. Lækker som en Golf, velkørende som en Ford Focus og billigere end en Peugeot 308.

Formerne er lette og dynamiske, og de matcher bilens karakter. Læg dertil en fremragende pris, fabelagtig motor og fristende ekstraudstyr, og Opel Astra vinder testen sikkert.

Formerne er lette og dynamiske, og de matcher bilens karakter. Læg dertil en fremragende pris, fabelagtig motor og fristende ekstraudstyr, og Opel Astra vinder titlen sikkert.

PLUS: Lav vægt, fremragende motorer (især basisbenzinmotoren på 105 hk), godt kompromis mellem dynamik og komfort, lækker kabine og skarp pris.

MINUS: Lidt blød-hat-image hænger ved.

Opel Astra er en imponerende bil. Hvis vi starter med den fantastiske 1,0 liters basisbenzinturbomotor i den nye Astra, så er den bedre end både Fords og Volkswagens tilsvarende trecylindrede små maskiner. Opel har på netop denne maskine monteret en balanceaksel. Det gør den til den tungeste motor af de tre, men det betyder samtidig, at den er markant mere vibrationsfri end konkurrenternes motorer, og det gør derfor Astra mere komfortabel og støjsvag under acceleration end både Golf og Focus med tre cylindre. Læg dertil, at den har samme solide punch og overskud i mellemaccelerationerne, og motoren er golfklassens bedste basismotor.

Selvom den nye Astra er blevet mindre udvendigt, så er den vokset indvendigt hvor både bagageplads og bagsædeplads er bedre end i forgængeren og på højde eller bedre end klassekammeraterne.

Selvom den nye Astra er blevet mindre udvendigt, så er den vokset indvendigt hvor både bagageplads og bagsædeplads er bedre end i forgængeren og på højde eller bedre end klassekammeraterne.

Astras andet trumfkort er prisen. I den testede 1,0 T Enjoy udgave lander den på 215.000 kr. Det er mindre end f.eks. en tilsvarende 308 eller Golf – uden at basisudstyret er dårligere. For de penge kan du købe Astras klasseledende automatiske lyspakke, der med moderne LED-matrix teknologi blænder op og ned og kaster lyset i felter, der ikke generer medtrafikanterne. Et system, som vi kender det hos de tyske prestigeproducenter, i en bilklasse eller to over, men som Opel har demokratiseret ved at faldbyde i Golfklassen.

Hvis man er mere til leasing, så kan det gøres næsten lige så billigt som i tilfældet med Peugeot 308. En Opel Astra 1,0 T Enjoy 5d koster 4.995 i førstegangsydelse og 2.795 kr. i månedlig ydelse over 36 måneder med 45.000 kørte kilometer.

På komfortsiden vinder Astra titlen som Årets Bedste lille mellemklassebil i min bog. Opel har klassens bedste sæder, og er man ikke tilfreds med de fine standardsæder, så kan man for 5.900 kr. købe Opel sportssæder, der har fået masser af ros af tyske kiropraktorer og fysioterapeuter. De er multijusterbare i et opfang, så både Ulf Pilgård og Kurt Thorsen kan finde en optimal kørestilling, og så leverer de suveræn støtte til både lår, lænd og lovehandles.

Ikke helt så elegant som Peugeot 308 – men næsten, og så har Astra klassens bedste sæder, hvis man smider de 5.900 kr. ekstra for sportssæderne. Så har du en klassevinder!

Ikke helt så elegant som Peugeot 308 – men næsten, og så har Astra klassens bedste sæder, hvis man smider de 5.900 kr. ekstra for sportssæderne. Så har du en klassevinder!

Når vi nu er kravlet ind i kabinen, så er det også værd at bemærke, at Opel har rykket sig en tand op med hensyn til finish og materialekvalitet. Ikke at det har været en mærket akilleshæl før, men fra en plads i det grå midterfelt er de nu klasseledende sammen med Peugeot og Volkswagen. Måske designet ikke er helt så elegant og raffineret, men det er en smagssag, og jeg kan, som jeg skrev i testen af Peugeot 308, bedre lide franskmandens kabine. Men biler vinder ikke titler på kabiner alene.

Stationcarudgaven af den nye Opel Astra er sædvanligvis den mest populære i Danmark, og den lander hos forhandlerne i løbet af foråret 2016.

Stationcarudgaven af den nye Opel Astra er populær og de ekstra 10.000 kr. er i min bog godt givet ud.

Køredynamisk er Opel Astra også gået hen og blevet underholdende. Det kunne man ikke sige om dens forgænger. Opel har historisk set haft en uforklarlig tendens til at levere overvægtige biler. Men den nye Opel Astra er i visse versioner op til 190 kg lettere end den direkte sammenlignelige forgænger, og det kan mærkes. Bilens undervogn er langt mindre belastet, og den forskyder vægten mere elegant fra side til side i en hurtig zig-zag manøvre. Styrtøjet er ikke helt så skarpt som i Focus, men som med kabinekampen med Peugeot er den kun marginalt bagefter, og med dens overbevisende præstationer mht. pris, motor, siddekomfort og teknologi er det umuligt at ende med nogen anden konklusion, end at laurbærrene hører hjemme hos Opel Astra.

 

FAKTA MIT VALG

Model: Opel Astra 1,0 T Enjoy Sports Tourer

Motor: R3 1,0 turbobenzin på 105 hk

Pris: 226.325 kr. (Astra fås fra 188.325 kr.)

0-100 km/t: 11,7 sekunder

Topfart: 195 km/t.

Forbrug: 23,3 km/l

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s