TEST HONDA CIVIC: Stram, styg og emotionelt polariserende

UDENFORVINDUET: Jeg føler mig dybt, dybt splittet. På den ene side kører den nye Honda Civic fremragende. Testbilen er den 1,5 liters turboudgave med VTEC-motor og 182 hk. Det er sportsudgaven i Sport Plus udstyr til 339.000 kr. Gearkassen er stram, undervognen informere om ALLE underlagets detaljer og motoren trækker på bedste VTEC-maner HELE vejen til det røde felt på omdrejningstælleren. Altså klassiske Honda Civic dyder, fra dengang den holdt titlen som mest velkørende japanske hatchback på markedet overhovedet. I dag er den udfordret af den skarpe Mazda 3, men målt på ren køredynamik må jeg konkludere, at den nye Civic er den skarpeste lige nu. Den er bare hysterisk underholdende, og jeg elsker hver en kilometer, jeg har kørt i den. I hvertfald som bilnørd.

Honda Civic

Rå aggressiv og en anelse overdesignet (en underdrivelse). Den nye Honda Civic er øjensynligt designet med en transformer som forbillede.

Der hvor kæden hopper af er på designet. Forfra er den på grænsen til at være overdesignet, men på bagenden stikker det helt af. Man får indtryk af, at designeren har været provisionslønnet. Altså simpelthen er betalt per linje der er trukket. Jeg elskede den forrige generation af Civic, fordi den var så stilren og en tydelig vision fra en designer. Den her ligner noget der er lavet af en mekanikbegejstret ingeniør – uden blik for helheder eller elegance.

Honda Civic bagfra

Lygten, spoiler og bagklap har SÅ mange linjer, at den kommer til at se rodet og kluntet ud. I min optik.

Det rodede og mekanisk kantede udtryk går igen i kabinen. Den er egentligt fint funktionel og de digitale løsninger på speedometer og omdrejningstæller fungerer upåklageligt. Det er mere indtrykket af at side omgivet af noget, der syntes tegnet af en sci-fi legetøjsdesigner, der byder mig imod. Tag en detalje som den “pind” der stikker ud af instrumentbrønden til nulstilling af kørecomputeren. Come on Honda – den slags hører 1990’erne til – idag klares det med en resetknap. Det understreger kabinens flippede karakter, hvor den signalere Startrek og legetøjsbil på én og samme tid.

Honda Civic

Kønt er det ikke. Der er en del forskellige materialer og den kantede sci-fi stil byder mig imod. Funktionelt er den ikke så slem, men der er intet der rigtigt imponerer – måske med undtagelse af den digitale instrumentering.

Min våde drøm ville være Honda Civic motor, gearkasse og undervogn pakket i et Alfa Romeo Giulietta design. Det ville være den perfekte hatchback lige nu. Især fordi den 1,5-liters motor er så udelt en fornøjelse.

IMG_7674

Den bagende er styg og overdesignet. Kun fordi jeg ved at bilen kører som en drøm, kan jeg ikke lade den i fred.

Kan du leve med designet, og bare drømmer om en uhyre velkørende hatchback, så er den nye Honda Civic tæt på den bedste bil i Golfklassen lige nu. Men har du et minimum af æstetisk sans og ikke lyst til at ligne en Startrekfan på tur, så vil du have det stramt med den nye Civic.

Honda skal dog have kredit for at turde være anderledes. For at lave en bil der skiller sig ud. Som er stolt over at være anderledes. Den har karakter, selvtillid og leverer en skudsikker køreoplevelse.

FAKTA

Model: Honda Civic 1,5 Sport Plus

Pris: 339.000 kr.

Køreklarvægt: 1.307 kg

Mål (L/B/H): 452/180/143 cm

Motor: R4 turbobenzin på 1.498 cm3

Ydelse: 182 hk v. 5.500 o/min

Moment: 240 Nm v. 1.900 o/min

0-100 km/t: 8,3 sekunder

Topfart: 220 km/t

Forbrug: 17,2 km/l

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s