Volkswagen lancerer en “tablet på hjul”

Volkswagen har døbt deres nye el-bils-serie med betegnelsen I.D. Den første var på størrelse med en Golf og blev vist i Paris sidste år. Siden viste de minibussen I.D. Buzz, men den var mere et koncept end en egentlig produktionsmodel. Men med præsentationen af I.D. Crozz i Shanghai, viser de en bil som de selv siger ligner den produktionsmodel vi kommer til at se på gaden i 2020.

Den er spændende men styg. Jeg har altid haft svært ved at forstå konceptet med en SUV og en coupé rørt sammen til en bilmodel. I grove træk må man beslutte sig: Enten vil man kører i mudder (SUV) eller også på bane (Coupé). Men globalt set er den højbenede coupé et hit, og den trend hopper Volkswagen nu på med deres anden produktionsmodne el-bil i deres ambitiøse el-bils offensiv, der skal give os fem spritnye Volkswagen el-biler på markedet i 2020.

 

 

IMG_7703

Den helt nye Volkswagen I.D. Crozz er halvt SUV og halvt coupé. En ulogisk kombination i min bog, men øjensynligt fremtiden. Teknologien bag fjeler dog ingenting og virker ærligt talt enormt fascinerende.

I.D. Crozz er på størrelse med en Tiguan, men fordi el-drivlinjen fylder markant mindre end på en bil med forbrændingsmotor, så har den lige så meget plads som den Tiguan Allspace – der er den lange udgave af Tiguan vi får til efteråret. Den får firehjulstræk med en el-motor til bagakslen og to til forhjulene. I alt yder den 306 hk og får en batterikapacitet på 83 kWh. Det giver en teoretisk rækkevidde på omkring 500 km – og en realistisk rækkevidde under normale kørselsforhold på omtrent 350 km. Ved 150 kW (DC) opladning kan batteriet lades 80 pct. på 30 minutter.

Men det er ikke så meget bilens traditionelle dyder, der er interessante, som det er dens digitale talenter. For Volkswagen ser den mere som en tablet på hjul. Den skal fungerer som din smartphone fungerer i dag, og holde dig tilkoblet resten af dit digitale liv. Volkswagen har store ambitioner om at levere en helt ny åben digital platform, som softwareudviklere kan levere dedikerede apps til. Ideen er at levere en bil der altid er online, altid opdateret og som løbende kan opgraderes – som en smartphone (eller en Tesla…).

Den er også proppet med teknologi, der gør den potentielt selvkørende. Den har sensorer i hvert hjørne og flere kameraer end Se & Hørs fotoredaktion. Bliver du træt af selv at kører bilen, så er det ambitionen (hvis regler og lovgivning tillader det i 2020), at du blot trykker på VW logoet i midten af rattet i tre sekunder, så overtager den selv styringen, og du kan læse avis, skrive e-mails eller bruge begge hænder til at gestikulerer til dine medtrafinkanter.

IMG_7680

I.D. Buzz til venstre var mest et koncept mens I.D. Crozz i midten og I.D. til højre begge kommer i produktion fra 2020.

At jeg synes I.D. Crozz er en halvstyg affære, med sin relativt høje hoftelinje og coupé-faldende taglinje, er i det store hele ligegyldigt. For det er bilens teknologiske ambitionsniveau og bilens timing, der gør den spændende, ikke dens design.

I takt med at batteripriserne falder og lade-infrastrukturen på mange markeder bliver bedre, mener tyskerne at den brede offentlighed for alvor er klar til at tage el-bilen til sig om få år. I 2020 ruller de deres I.D. el-bilsprogram ud med fem produktionsmodeller (hvoraf de to første bekræftede er I.D. der er på størrelse med en Golf og I.D. Crozz med Tiguan-dimensioner). I 2025 forventer Volkswagen at 10-15 pct. af deres salg er el-biler – i absolutte tal er det over 1 mio. biler.

IMG_7696

I.D. Crozz med oceaner af plads og ditto digitale talenter.

At tale om at tyskerne kommer har for de fleste europæere en lidt skræmmende klang. Men denne gang er det ikke med panzer og propaganda, men i stedet med et helt nyt modelprogram, der potentielt vil ændre den måde almindelige bilkøbere tænker bil på. For nok har Tesla været her i nogle år, med en del af de samme teknologier og ambitioner. Men det er en helt anden snak når massemarkedsproducenterne melder sig på banen, med biler som den almindelige bilkøber har råd til. Volkswagens ambition er, at de rammer samme prisniveau som deres nuværende modeller med forbrændingsmotorer – så tænk 400.000 – 500.000 kr. for en I.D. Crozz i 2020.

2 thoughts on “Volkswagen lancerer en “tablet på hjul”

  1. Selv en Tesla er nødt til at lade på Fyn hvis man accelererer friskt et par gange, så el-bilen som koncept er stadig kun anvendelig som pendlerbil eller #2. Selvkørende biler er en helt anden snak – hvis lovgivningen end ikke kan kapere Uber, så har det lange udsigter.
    Sidst – men ikke mindst – de tre ting som danske bilkøbere prioriterer højest er: pris, pris og pris – så den skal også være billigere end alternativet ..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s